Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.570 resultater for emneord "opfattelse"
Er det ministerens og regeringens opfattelse, at alle kulturer er lige gode, og dermed bør sidestilles med danskernes kultur i samfundet, og såfremt dette er ministerens og regeringens opfattelse, kan ministeren så oplyse, hvornår og hvordan denne opfattelse er opstået i regeringen, da denne opfattelse spørgeren bekendt ikke er traditionel borgerlig politik?
Mener ministeren, at pædagog- og lærerstuderende skal undervises i, at samfundets normer bør ændres, således at heteroseksualitet ikke længere opfattes som en norm, og mener ministeren, at det er på sin plads, at pædagog- og lærerstuderende bibringes den opfattelse og dermed må antages at videreformidle den opfattelse, at heteroseksualitet, som trods alt betegner over 90 pct. af befolkningens seksualitet, ikke bør være normgivende for samfundet, og at forestillingen om køn er konstrueret, og at det er staten, der aktivt kønner sine borgere og fordeler visse goder og pligter til det ene køn, sådan som det beskrives og opfordres til i de to nye bøger henvendt til henholdsvis pædagog- og læreruddannelsen, »Køn, seksualitet & mangfoldighed«, som bl.a. anvendes på pædagoguddannelserne i Aarhus og Horsens, og »LGBTQ+ i skolen«?
Mener ministeren, at pædagog- og lærerstuderende skal undervises i, at samfundets normer bør ændres, således at heteroseksualitet ikke længere opfattes som en norm, sådan som der opfordres til i de to nye bøger henvendt til henholdsvis pædagog- og læreruddannelsen, »Køn, seksualitet & mangfoldighed« og »LGBTQ+ i skolen«, og mener ministeren, at det er på sin plads, at pædagog- og lærerstuderende bibringes den opfattelse og dermed må antages at videreformidle den opfattelse, at heteroseksualitet, som trods alt betegner over 90 pct. af befolkningens seksualitet, ikke bør være normgivende for samfundet?
Er det ministerens opfattelse, at det skal være balletdansernes politiske opfattelse, der skal være afgørende for, hvilke forestillinger Det Kongelige Teater kan opføre?
Skal svaret på spørgsmål nr. S 2410 forstås sådan, at ministeren er af den opfattelse, at det er et rimeligt krav at stille til et menneske, at han eller hun skal skjule sin religiøse opfattelse?
Er det ministerens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at børn, der flytter til Danmark uden at have et opholdsgrundlag – f.eks. fordi familien planlægger at søge familiesammenføring med det pågældende barn – uden videre af kommunerne indskrives i den danske folkeskole, selv om barnet principielt altså ikke har ret til at være i Danmark, og er ministeren ikke af den opfattelse, at det forhold, at barnet starter i den danske folkeskole uden at have sit opholdsgrundlag i orden, kan medvirke til at bibringe barnet og forældrene den opfattelse, at barnet kan forblive i Danmark?
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i forbindelse med samværssager, når der er tale om den biologiske familie og i høj grad bedsteforældre, og er det regeringens opfattelse, at bl.a. bedsteforældre er kørt ud på et sidespor, når den ulykkelige situation opstår, at to forældre går fra hinanden, og er det ministerens opfattelse, at fædre er dårligere stillede end mødre i forbindelse med forældremyndighedssager, og hvis ministeren har den opfattelse, hvad vil ministeren så gøre ved det?
Har udtalelsen fra den amerikanske udenrigsministers talskvinde om, at »Udenrigsministeren havde på forhånd den opfattelse, at der var tale om et vigtigt møde, som gav en fremragende mulighed for at gennemgå landenes fælles interesser. Og selve mødet har ikke ændret på den opfattelse« givet statsministeren anledning til at ændre sin opfattelse af udenrigsminister Lene Espersens ferieplaner som ikkekritisable?
Når udenrigsministeren i Folketingssalen den 25. januar 2012 gav udtryk for, at han havde en personlig opfattelse af, hvorvidt sanktionsvåbenet er anvendeligt, er udenrigsministerens personlige opfattelse så lig regeringens og regeringspartiernes opfattelse?
Hvad er ministerens holdning til, at Folketingets Indfødsretsudvalg har fulgt ministerens opfattelse af, at »en anti-demokrat som Belal El-Khatib på ingen måde bør tildeles et dansk statsborgerskab«, jf. ministerens brev til Indfødsretsudvalget af 21. oktober 2015, og vil ministeren svare på, om ministerens opfattelse dækker over en generel modstand mod, at antidemokrater tildeles dansk statsborgerskab, eller dækker det over en opfattelse af, at ansøgeren enten allerede har eller antages at ville forbryde sig mod troskabserklæringen, og kan ministeren forventes fremover at indtage samme klare holdning i tilsvarende tilfælde?
Er ministeren enig med Færdselsstyrelsen, når de skriver: »Da taxikørsel forudsætter en række særlige sikkerhedsforanstaltninger, er det styrelsens opfattelse, at kunder bør oplyses klart om tjenesteydelsens karakter ved markedsføring og i forbindelse med aftaleindgåelse« og »Af hensyn til formålet med taxiloven er det Færdselsstyrelsens opfattelse, at kunder ved bestilling og benyttelse bør kunne skelne klart mellem taxikørsel og limousinekørsel«?
Er ministeren enig i, at definitionen på en »god allieret« er, at et land, som formuleret af senator Ted Cruz, giver USA, hvad præsidenten vil have, og mener ministeren, at Danmark bør leve op til Trumpregeringens opfattelse af, hvad en »god allieret« er, og tilpasse sig den nye definition?
Når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. S 574, 2024-25, oplyser, at det ikke er hans opfattelse, at der er tredjelande, der modtager langsigtet udviklingsbistand fra Danmark, som ikke i et vist omfang samarbejder om tilbagetagelse af egne statsborgere, vil ministeren så oplyse, om det er hans opfattelse, at der er tredjelande, der modtager udviklingsbistand, kort- eller langsigtet, fra Danmark, men som ikke samarbejder om tilbagetagelse af egne statsborgere?
Vil statsministeren – i lyset af at B.T. nu kan afdække, at Per Okkels på et møde om eftermiddagen den 11. marts 2020 orienterede Barbara Bertelsen om Søren Brostrøms e-mail, hvori han frarådede en stor nedlukning 7 timer før pressemødet den 11. marts 2020 – tilkendegive, om det ikke efter statsministeren opfattelse gør det til en bevidst usandhed på pressemødet den samme dag, under hvilket statsministeren lukkede Danmark ned, at udtale, at det var »myndighedernes anbefaling«, når nu det ikke var Sundhedsstyrelsens opfattelse, og idet toppen af Statsministeriet var blevet orienteret herom?
Er det ministerens opfattelse, at det er en rimelig anvendelse af pengene fra værdighedsmilliarden, når en kommune først beslutter at afskaffe et allerede eksisterende tilbud for de ældre i sit budgetforlig for 2017, med henvisning til at den såkaldte ældremilliard fra og med 2017 overgår til det almindelige bloktilskud, for at kommunen så efterfølgende genindfører selvsamme tilbud denne gang med anvendelse af penge fra værdighedsmilliarden, og er det ministerens opfattelse, at en sådan forvaltning af penge fra værdighedsmilliarden kommer kommunens ældre borgere til gavn?
Hvis det er ministerens opfattelse, at udbygningen af vindmøller ved Omø Syd ikke mærkbart vil bidrage til reduktionen af CO2-udledninger, er det så ministerens opfattelse, at Danmark bør stoppe udbygningen af vindenergi?
Hvad er ministerens holdning til kritikken af, at de nye kulturaftaler med kulturregionerne opfattes som en centralisering uden forudgående dialog med kulturregionerne, som der ellers er tradition for?
Er det efter udenrigsministerens opfattelse god regeringsskik, at ministeren stadig ikke har besvaret spørgsmål 36, EUU alm. del, folketingssamlingen 2019-20, selv om det nu er mere end et år siden, at spørgsmålet blev stillet?
Har ministeren skiftet opfattelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt digital skat bedst gennemføres på EU-plan, set i lyset af ministerens udtalelse til Ritzaus Bureau den 22. januar 2019, og kan man forvente, at ministeren stadig står bag det mandat, som ministeren fik opbakning til i Europaudvalget for nylig, og skal ministerens udtalelse forstås sådan, at ministeren ikke længere er af den opfattelse, at der er risiko for en modreaktion fra USA, hvis EU vælger at indføre en digital skat?
Viser 1-20 af 1.570 resultater