Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

31 resultater for emneord "pålæggelse"

Folketinget noterer sig, at alt for mange kommuner ser sig nødsaget til at skære ned på ældreområdet og herunder på ældreplejen. Folketinget finder dette uholdbart og ønsker, at regeringen prioriterer ældreområdet langt højere. Folketinget pålægger regeringen at finde de nødvendige midler til kommunerne ud over det, der er afsat på finansloven for 2024, til at rulle de seneste års besparelser på ældreområdet tilbage. Videre pålægger Folketinget regeringen at prioritere ældreområdet højere fremadrettet, så nedskæringer undgås.

Sag · V 11

Folketinget noterer sig, at indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med sin oversendelse til Folketinget af VIVE's rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger har tilkendegivet, at ministeren ikke finder anledning til at igangsætte initiativer til indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. Ministeren har som begrundelse herfor anført, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at inddrage borgerne aktivt i lokaldemokratiet, f.eks. gennem bindende eller vejledende folkeafstemninger. Ministeren har videre anført, at indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, hvor en relativt lille gruppe af borgere kan forlange en afstemning, kan resultere i, at de enkelte kommunalbestyrelser bliver hæmmet i at træffe politisk ansvarlige beslutninger, der skal prioritere kommunens ressourcer på både kort og lang sigt. Endelig vil borgerdrevne kommunale folkeafstemninger kunne påvirke valgdeltagelsen ved almindelige valg i negativ retning. Folketinget kan tilslutte sig ministerens synspunkter og finder således ikke anledning til at pålægge regeringen at tage initiativer til indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger.

Sag · V 26

Folketinget konstaterer, at det ikke fører noget godt med sig at koncentrere en gruppe desperate mennesker, hvoraf nogle er psykisk syge, på udrejsecentre langt fra byerne, pålægge dem opholds-, melde- og underretningspligt og fratage dem ethvert fremtidsperspektiv. Forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård er utålelige, og det skaber utryghed for både beboerne og borgerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Folketinget opfordrer til at skille de udvisningsdømte fra de afviste og dem på tålt ophold for at imødegå den unødvendige utryghed for både beboerne og borgerne i lokalområdet. Folketinget opfordrer også regeringen til at udarbejde en model for brug af fodlænke som alternativ til opholds- og meldepligt. Endelig opfordrer Folketinget til, at der iværksættes en række tryghedsskabende initiativer for at imødegå utrygheden i området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Sag · V 21

Folketinget noterer sig, at svær overvægt er et problem for mange danskere, og at svær overvægt koster samfundet mange penge i for af udgifter til sundhedsvæsenet samt tabt produktion. Folketinget noterer sig videre, at der findes medicinsk behandling, som har vist sig at hjælpe borgere til store vægttab samt forebyggelse af hjerteanfald og slagtilfælde, men at denne medicin er dyr, og at man pt. ikke kan få tilskud til medicinen. Folketinget noterer sig, at dette skaber ulighed i sundhed, fordi nogen har råd til medicinen, mens andre, der kunne have stor gavn af medicinen, ikke har råd og derfor må undvære. Folketinget pålægger derfor regeringen at indkalde til forhandlinger om en økonomisk bæredygtig model for tilskud til vægttabsmedicin til dem med det største behov.

Sag · V 22

Pædagogik gør en afgørende forskel for mennesker. Pædagoguddannelsen skal bygge på mangfoldige former for viden og kunnen, som sigter på situationsfølsomme indsatser med vilje til (selv)kritisk eftertanke og passende ydmyghed og selvindsigt i bidraget til andres liv, trivsel, udvikling og dannelse. Det kræver udvikling af fagprofessionel dannelse og dømmekraft. Uddannelsen bør byde på mangfoldige indsigter og erfaringer med tilegnelse af, udvikling og refleksion over forskellige former for viden, bl.a. fra pædagogisk praksis, teori og forskning, og med undersøgende og udviklende praktiske, musisk-æstetiske og demokratiske processer. Pædagoguddannelse skal have et formål, som afspejler et klart værdigrundlag som fagligt og etisk kompas – en overskuelig, meningsfuld og gennemgående fagrække samt frihed og forpligtelse til lokal tilpasning i demokratisk samspil med studerende, undervisere og aftagere. Pædagoguddannelsen skal sikre stærke socialpædagogiske kompetencer i en tid med stigende antal unge med udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om ny pædagoguddannelse inden udgangen af 2023.

Sag · V 23

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven. (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark).

Sag · L 40

udlændingemyndigheder i forbindelse med asylsager kan indhente oplysninger fra øvrige udlændingesager, ligesom udlændingemyndighedernes mulighed for at pålægge en udlænding at give personligt møde og fremstille sin rejselegitimation udvides. Forslaget indeholder ydermere en række ændringer

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere, som er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, og bemyndigelse til udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at foretage indberetninger og forestå konsultationer i medfør af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen).

Sag · L 45

Lovforslaget skal først og fremmest danne grundlaget for udlændingemyndighedernes anvendelse af SIS-tilbagesendelsesforordningen, der som noget nyt pålægger medlemsstaterne at indberette alle tilbagesendelsesafgørelser. Forslaget indfører derfor en ny bestemmelse i udlændingeloven, der pålægger udlændingemyndighederne

Viser 1-20 af 31 resultater