Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

23 resultater for emneord "parallelsamfund"

Mener ministeren, at Socialdemokratiet troværdigt kan fortsætte kampen mod muslimske parallelsamfund, når partiet lokalt bakker op om tiltag, der understøtter sådanne samfund, eksempelvis når Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Haderslev Kommune støtter inddragelsen af en imam i konflikthåndtering blandt unge, eller når den socialdemokratiske højborg Holbæk Kommune godkender lokalplaner, der muliggør en udvidelse af en moské med hele 509 kvadratmeter i centrum af Holbæk?

Sag · S 182

Folketinget konstaterer, at der skal føres en udlændingepolitik, så integrationsopgaven kan håndteres og der ikke opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper, som er nedfældet i lov. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet. Folketinget konstaterer, at der skal tages et opgør med de skøre regler i udlændingepolitikken.

Sag · V 37

Folketinget konstaterer, at regeringen svigter i oprydningen efter årtiers islamisk indvandring, som har skabt parallelsamfund og øget kriminalitet og har undermineret danske værdier. Det er uacceptabelt, at regeringen nægter at udvise kriminelle udlændinge, selv ved grov kriminalitet, og fortsat tildeler statsborgerskab til personer med kriminel fortid eller sympati for terror og sharia. Udviste kriminelle bør fængsles, indtil de forlader Danmark – de har ingen ret til at færdes frit i vores samfund. Samtidig finder Folketinget det skandaløst, at regeringen fortsat udbetaler generøse sociale ydelser til udenlandske statsborgere, der aldrig har bidraget. Folketinget kræver handling, ikke tomme ord og erkendelser. Danmark skal forblive dansk, og regeringens passivitet er et svigt af befolkningen. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte danske interesser først og tilsidesætte internationale konventioner, der hindrer en konsekvent og ansvarlig udlændingepolitik.

Sag · V 34

Folketinget konstaterer, at det store flertal af nye danskere er velintegrerede medborgere i Danmark og skal anerkendes som sådan. Der skal føres en udlændingepolitik, som fortsat støtter den positive udvikling af integrationen og modvirker, at der opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette og understøtte fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske religiøse såvel som højreekstreme miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet.

Sag · V 63

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Disse udfordringer er blevet endnu tydeligere efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor udlændinge på gader og stræder i Danmark har støttet antisemitiske demonstrationer samt givet udtryk for foragt for vestlige værdier som f.eks. ytringsfriheden, ligestilling mellem kønnene og seksuelle minoriteters rettigheder. Samtidig konstaterer Folketinget, at fænomener som parallelle retssystemer, barnebrude og negativ social kontrol er et stort problem i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med alvor på regeringens udlændingepolitik, der på ingen måde tager et konsekvent opgør med disse udfordringer. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at føre en stram udlændingepolitik. Det er vigtigere end nogensinde før, at tilstrømningen er lav og integrationen styrkes, så parallelsamfundene i Danmark, hvor man lever efter andre værdier, der ikke er forenelige med værdierne, som demokratiske stater som Danmark bygger på, ikke vokser.

Sag · V 62

Afgørelser vedrørende opførelser af moskeer afgøres lokalt af kommunalpolitikere under henyn til lokalplaner, planloven og byggeloven. Trosfriheden hænger sammen med muligheden for, at trossamfund kan etablere hellige steder til at dyrke deres religion, og der er ingen baggrund for påstanden om, at store synlige moskeer i særlig grad skulle vanskeliggøre integrationsprocesser eller forstyrre den offentlige orden. I Danmark tager vi afstand fra ekstremisme og radikalisering, og til at religion eller kultur bruges til dannelse af parallelsamfund til skade for sammenhængskraften i landet. I Danmark accepterer vi og giver plads til religiøse mindretal. Det signal vil vi gerne sende til alle intolerante regimer, der ikke har religionsfrihed, og som forfølger religiøse mindretal.

Sag · V 42

Folketinget konstaterer, at der skal føres en mere værdig udlændingepolitik med respekt for internationale konventioner og menneskerettigheder. Det er afgørende, at integrationsopgaven lykkes, at uddannelse anerkendes, at diskrimination bekæmpes, og at der ikke opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene, demokratiske principper og dansk lovgivning. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at etablere stærke og inkluderende fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier og demokratisk deltagelse.

Sag · V 11

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra særlig ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Folketinget mener, at det er nødvendigt at føre en stram udlændingepolitik, der holder tilstrømningen til Danmark på et lavt niveau. Folketinget konstaterer med alvor, at regeringen ikke viderefører den stramme udlændingepolitik i en tid, hvor der er et enormt pres på EU's ydre grænser. Det er vigtigt at fastholde de lave ydelser, så vi sikrer, at Danmark ikke er en attraktiv asyldestination. De lave ydelser tilskynder til, at migranter kommer i arbejde, mens de er i Danmark, hvilket styrker integrationen og assimilationen. Lave ydelser vil føre til, at færre flygtninge og migranter vil søge mod Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til at videreføre den stramme udlændingepolitik, fordi det er afgørende for sammenhængskraften, at tilstrømningen er lav, så der ikke opstår yderligere parallelsamfund, hvor man lever efter værdier, som ikke er forenelige med de tolerante og tillidsskabende danske.

Sag · V 10

Folketinget konstaterer, at der skal føres en udlændingepolitik, så integrationsopgaven kan håndteres og der ikke opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper, som er nedfældet i lov. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet.

Sag · V 9

Viser 1-20 af 23 resultater