Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
29 resultater for emneord "portostøtte"
Vil ministeren, da denne i sit svar på spørgsmål S 68 oplyser, at Post Danmark skal have dækket sine omkostninger samt have et fornuftigt dækningsbidrag, kommentere, at idet portostøtten på 188 mio. kr. bortfaldt, indførte Post Danmark magasinpost, som inkl. rabatter kostede bladene 340 mio. kr., hvilket må have givet Post Danmark et øget dækningsbidrag på 152 mio. kr., hvortil så kommer stigningen på i gennemsnit 5,5 pct. fra den 3. januar 2005?
Vil ministeren redegøre for indholdet af de konkurrenceretlige vurderinger, som regeringen og regeringens rådgivere har udarbejdet i forbindelse med omlægningen af portostøtten til aviser og blade, der hidtil har været omfattet af ordningen?
Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald hvordan det ville stride mod EU's konkurrenceregler og den danske konkurrenceret at anlægge samme definition af aviser og blade ved tildeling af portostøtte, som den man i dag anlægger ved tildeling af momsfritagelse?
Vil ministeren redegøre for, hvordan den varslede ændring af portostøtten til aviser, sådan at uge- og månedsblade udelukkes, vil kunne løse de juridiske problemer i forhold til konkurrenceforvridning, som er ministerens argument for at gennemføre denne ændring samt fremsende de bagvedliggende juridiske notater til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Trafikudvalg?
Hvordan vil ministeren i forbindelse med fjernelsen af portostøtten for uge- og månedsblade sikre, at dette ikke får negative konsekvenser for alsidigheden i debatten op til folkeafstemningen om EU-forfatningen?
Hvordan vil ministeren i forbindelse med fjernelsen af portostøtten for uge- og månedsblade sikre udgivelserne i små ø-samfund som f.eks. Læsø og Fanø?
Vil ministeren tage initiativ til en tilbundsgående analyse af konsekvenserne for fag- og foreningsbladene ved fjernelsen af portostøtten og PostDanmarks takststigninger?
Mener ministeren, at det er rimeligt over for branchen, at Folketinget efter nytår vedtager en ny støtteordning til afløsning for den hidtidige portostøtte til de dagbladslignende uge- og månedsblade med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2006?
Vurderer ministeren, at et lovforslag vedrørende ny støtteordning til afløsning for den hidtidige portostøtte til de dagbladslignende uge- og månedsblade, som vedtages inden første marts 2006 med ikrafttrædelse pr. 1. august 2006, vil give staten problemer i forhold til EU-regler?
Kan ministeren bekræfte, at portostøtten til de dagbladslignende uge- og månedsblade kun bortfalder pr. 1. januar 2006, hvis der er flertal i Folketinget herfor?
Hvornår forventer ministeren, at der kan foreligge en betænkning fra det af regeringen nedsatte udvalg, som skulle analysere portostøttens betydning for mediebilledet i Danmark og at fremlægge forslag til ændringer i portostøtteordningen?
Er ministeren ikke enig i, at det er uacceptabelt, at det danske mindretals avis i Sydslesvig, Flensborg Avis, ikke modtager portostøtte, når mindretalsaviser i Danmark, f.eks. Der Nordschleswiger, modtager portostøtte, der er beregnet til at hjælpe mindretalsaviser, og vil ministeren bidrage til at omgøre en sådan urimelighed?
Finder ministeren det rimeligt, at landets bedste videnskabelige tidsskrifter, som har til formål at sprede forskningsresultater til erhvervsliv og befolkning, ikke får kompensation efter tabet af portostøtten, mens de almennyttige tidsskrifter, f. eks. medlemsblade for golfspillere, får over en million kr. om året?
Om indgreb i portostøtte er i overensstemmelse med EU-regler.
Om indgreb i portostøtte er i overensstemmelse med EU-regler.
Om Kammeradvokatens vurdering af EU-retlige problemstillinger vedrørende portostøtte.
Idet ministeren i sit svar på spørgsmål S 68 fremhæver, at 'markedet kræver tid for at finde sit leje', vil ministeren da bekræfte, a) at Post Danmark har en markedsandel på magasin- og fagbladsområdet på omkring 95 pct., og at det især er nogle få blade med meget stort oplag, som har skiftet distributør, og b) at Post Danmarks markedsandel i forhold til blade med et oplag på under 20.000 er tæt på 100 pct., da ingen af konkurrenterne er i stand til at levere et produkt herfor, hvilket kun Post Danmark kan i kraft af befordringspligten og eneretten til mindre breve, og c) om ministeren på baggrund af, 'at markedet kræver tid for at finde sit leje', mener, at der er behov for, at portoen holdes nede i en
Kan ministeren bekræfte, at staten reelt har bundet sig til ikke at åbne op for konkurrence til Post Danmark før tidligst i 2009, og er ministeren enig i, at denne beslutning fjerner grundlaget for de indskrænkninger i portostøtten, som regeringen har gennemført?
Vil ministeren redegøre for, hvilke distributionsstøtteordninger der eksisterer i andre EU-lande for dag-, uge- og månedsblade?
Viser 1-20 af 29 resultater