Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

23 resultater for emneord "pres"

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige økonomiske udfordringer, bl.a. fordi befolkningsudviklingen presser arbejdsudbuddet, fordi væksten er for lav, og fordi vores konkurrenceevne ikke er god nok. Løsningen på Danmarks økonomiske udfordringer er reformer og mådehold, ikke skatte- og afgiftsstigninger. Derfor skal den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres uændret. Nye skatte- og afgiftsstigninger vil presse erhvervslivet, udflytte arbejdspladser, forringe konkurrenceevnen og skabe utryghed for danske familier. Ødelæggende gældskriser som dem, der har ramt andre lande, skal undgås i Danmark. Det sikrer vi kun ved at føre en ansvarlig økonomisk politik samt sikre tillid til den demokratiske beslutningsproces. Hvis politikerne lover ufinansierede tiltag for siden at løbe fra dem, så skabes der en tillidskløft mellem befolkningen og lovgiverne. Sådanne tillidskriser har været ødelæggende for den politiske beslutningskraft i mange lande og vil føre til politikerlede og handlingslammelse. Det skal vi undgå i Danmark.

Sag · V 1

Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark. Dette udgør et stort problem, da indvandrere og efterkommere fra en række af de største asyllande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker og underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikker. Meningsmålinger om holdninger hos udlændinge og efterkommere viser desuden, at fundamentale danske værdier er under pres. Det er f.eks. opbakningen til ytringsfriheden, et frit kvindesyn og opbakning til seksuelle minoriteters rettigheder. Folketinget ser på den udfordring med stor bekymring og opfordrer regeringen til mere konsekvent at kæmpe for danske værdier i stedet for at give efter for et ydre og indre pres fra islamiske lande, som tilfældet var det med koranloven.

Sag · V 47

Mener ministeren, at der bør lægges et intensiveret pres på den israelske regering for at sikre medicinsk evakuering af patienter fra Gaza, set i lyset af anmodningen fra WHO om, at europæiske lande skal modtage patienter fra Gaza og den klare begrundelse i arrestordren fra ICC på premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant, hvor ICC finder rimelig grund til at tro, at de to personer bevidst har forhindret civile i Gaza i at få adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger?

Sag · S 437

Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025.

Sag · V 12

Mener ministeren, at der bør lægges et intensiveret pres på den israelske regering for at sikre medicinsk evakuering af patienter fra Gaza, set i lyset af anmodningen fra WHO om, at europæiske lande skal modtage patienter fra Gaza og den klare begrundelse i arrestordren fra ICC på premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant, hvor ICC finder rimelig grund til at tro, at de to personer bevidst har forhindret civile i Gaza i at få adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger?

Sag · S 393

Folketinget udtrykker dyb bekymring for sultkatastrofen i Gaza og appellerer til, at der øjeblikkeligt indgås en humanitær våbenhvile med omgående og fuld adgang for tilstrækkelig humanitær hjælp til hele Gazas befolkning. Folketinget opfordrer regeringen til at gøre alt, hvad der ligger i dens magt, nationalt og internationalt, gennem EU og FN, for at lægge pres på Israel for at stoppe blokaden af den internationale samfunds fødevareforsyninger til den palæstinensiske civilbefolkning. Folketinget anerkender regeringens vedholdende humanitære bistand til den palæstinensiske befolkning og opfordrer regeringen til fortsat og vedholdende at støtte UNRWA og andre nødvendige nødhjælpsorganisationers indsatser for at bremse sultkatastrofen og sikre tilstrækkelig nødhjælp. Processerne ved ICJ samt ICC understreger alvoren i situationen. Folketinget udtrykker opbakning til de internationale institutioner og den globale retsorden.

Sag · V 89

Vil indenrigs- og sundhedsministeren, social- og boligministeren og ældreministeren oplyse, hvad regeringen agter at gøre for at sikre, at pårørende i højere grad kontaktes, inddrages og støttes, når deres kære modtager ældrepleje, sociale indsatser eller sundhedsfaglig hjælp, hvor de pårørende potentielt kan være en vigtig ressource, men også selv er i risiko for at udvikle sygdom eller mistrivsel som følge af det ekstra pres, der følger, når man ønsker at støtte og hjælpe sine pårørende?

Sag · F 21

- Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De længe sagsbehandlingstiderne på op til flere år har sat retsikkerheden under pres. Borgere har ikke kunnet få sager behandlet, og der har været bortfald af straf på grund af forældelse. Situationen har været uacceptabel for borgere såvel som ansatte. - Folketingt konstaterer derfor med tilfredshed, at der endelig er afsat en midlertidig ekstra bevilling til domstolene og pålægger regeringen til efteråret at indgå en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi, så sager ved domstolene fremover vil blive behandlet tilfredsstillende. - Folketinget pålægger desuden regeringen at intensivere arbejdet med at nytænke arbejdsgange ved domstolene, så faggrænser flyttes, og HK-personalets kompetencer bedre anvendes, så flere sager kan komme hurtigere gennem systemet, fordi dommere og jurister frigøres for administrative opgaver. Desuden skal domstolene sikres moderne teknologi.

Sag · V 87

Hvad skal der efter ministerens opfattelse til, for at den israelske regering, som ministeren har opfordret den til, »skifter kurs« i forhold til sine militære angreb rettet mod Gaza, og hvad er ministerens holdning til, hvordan Danmark kan presse på, for at det sker, f.eks. ved at Danmark indfører sanktioner, herunder økonomiske, mod Israel med inspiration fra de sanktionsregimer, der i dag er rettet mod lande som Iran, Myanmar, Rusland og Belarus, eller de tidligere danske sanktioner mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika?

Sag · S 679

Viser 1-20 af 23 resultater