Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

12.814 resultater for emneord "regeringen"

Folketinget konstaterer, at rigsfællesskabet trues udefra, og opfordrer regeringen til at sige klart og tydeligt fra. Dette kræver samtidigt, at dansk forsvar rustes til den internationale virkelighed. Folketinget opfordrer regeringen til at tilbagerulle stigningen i antallet af statsligt ansatte, der er kommet, siden Mette Frederiksen blev statsminister, samt at reducere offentligt bureaukrati med det formål at styrke den borgernære velfærd og give mulighed for skatte- og afgiftslettelser. Folketinget ønsker, at der føres en stram udlændingepolitik, og kræver, at regeringen tager et opgør med konventioner, der gør det umuligt at udvise kriminelle udlændinge. Folketinget ser med bekymring på regeringens værdimæssige skred ved indførslen af koranloven og regeringens ageren i abortspørgsmålet samt PET-lovforslaget. Folketinget opfordrer regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft på dansk grund. Folketinget ønsker at prioritere sammenhængskraften i Danmark, herunder udviklingen i landdistrikterne. Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for danske familier og styrke arbejdet for dansk natur.

Sag · V 69

Folketinget konstaterer, at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste føres hybridkrig via droner mod Danmark, og at regeringen har været dårligt forberedt på at håndtere truslerne. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke forsvaret og beredskabet med størst mulig inddragelse af Folketinget. Folketinget ser med bekymring på den fortsatte indvandring fra MENAPT-landene, der er sket på den nuværende statsministers vagt. Der opfordres til at stramme udlændingepolitikken og tage et opgør med konventioner, der begrænser Danmarks selvbestemmelse om statsborgerskab og udvisning af kriminelle udlændinge. Folketinget opfordrer regeringen til at sænke skatter og afgifter samt reducere bureaukratiet for at sikre vækst, frihed og borgernær velfærd og samtidig imødegå stigende fødevarepriser. Folketinget konstaterer, at regeringen er på et værdimæssigt sidespor, og opfordrer til at give danskerne store bededag tilbage og afskaffe koranloven. Folketinget konstaterer, at regeringen fastholder kernekraftforbuddet, selv om kernekraft kan styrke grøn omstilling og dansk forsyningssikkerhed, og opfordrer derfor regeringen til at ophæve forbuddet.

Sag · V 2

Klimaforandringer er vor generations største udfordring og kræver en gennemgribende omstilling af samfundet på tværs af sektorer. Folketinget anerkender, at med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler er Danmark rykket tættere på at indfri sine klimamål, og at regeringen har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko. Folketinget pålægger regeringen at sikre hastighed i klimaindsatsen og den grønne omstilling, så der træffes yderligere beslutninger de kommende år. Folketinget noterer, at regeringen bl.a. har indledt forhandlinger om udbudsbetingelser for 6 GW havvind og Energiø Bornholm samt igangsat ptx-udbuddet på 1,25 mia. kr. Folketinget noterer, at første udbud af CCUS-puljen vil sikre CO2-reduktioner på mindst 0,4 mio. t i 2026, og at regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST), der skal identificere løsninger på grønne udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at fremme danske grønne løsninger i EU og global samt arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU.

Sag · V 21

Folketinget konstaterer, at EU har fået for meget indflydelse på dansk lovgivning, og at Danmark bør bruge sit EU-formandskab på at arbejde for mere selvbestemmelse til medlemsstaterne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU koncentrerer sig om frihandel, afbureaukratisering og en forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne. Folketinget ser med meget stor bekymring på, at regeringen endnu ikke har gennemført planen om at oprette et udrejsecenter i et tredjeland. Folketinget opfodrer derfor regeringen til, at oprettelsen af et sådant udrejsecenter bliver gjort til afgørende prioritet under Danmarks EU-formandskab. Folketinget konstaterer, at EU's indre og ydre grænser er under pres. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at prioritere en revision af Schengenreglerne, så der fremover skal være mulighed for, at medlemslandene kan indføre permanent grænsekontrol. Folketinget opfordrer derudover regeringen til at bruge det danske EU-formandskab til at fokusere på forsyningssikkerhed i EU. Dette gælder bl.a. inden for energisektoren, fødevaresektoren og forsvarsindustrien.

Sag · V 73

Folketinget konstaterer, at regeringen svigter i oprydningen efter årtiers islamisk indvandring, som har skabt parallelsamfund og øget kriminalitet og har undermineret danske værdier. Det er uacceptabelt, at regeringen nægter at udvise kriminelle udlændinge, selv ved grov kriminalitet, og fortsat tildeler statsborgerskab til personer med kriminel fortid eller sympati for terror og sharia. Udviste kriminelle bør fængsles, indtil de forlader Danmark – de har ingen ret til at færdes frit i vores samfund. Samtidig finder Folketinget det skandaløst, at regeringen fortsat udbetaler generøse sociale ydelser til udenlandske statsborgere, der aldrig har bidraget. Folketinget kræver handling, ikke tomme ord og erkendelser. Danmark skal forblive dansk, og regeringens passivitet er et svigt af befolkningen. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte danske interesser først og tilsidesætte internationale konventioner, der hindrer en konsekvent og ansvarlig udlændingepolitik.

Sag · V 34

Folketinget konstaterer, at Danmarks energiforsyning på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig rustet til fremtiden. Folketinget efterspørger regeringens svar på, hvad der skal være den stabiliserende faktor i dansk energiforsyning, og i den sammenhæng finder Folketinget det positivt, at man anslår en mere teknologineutral tone, heriblandt ved at lade atomkraft indgå som en mulig løsning. Folketinget minder regeringen om, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Folketinget udtrykker derfor bekymring for, at dansk forsyningssikkerhed er ude af egne hænder, fordi regeringen forlader sig på andre landes strømproduktion, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Elnettet har en høj andel af volatil elproduktion, og dette er vigtigt at holde for øje, når man skal finde fremtidige løsninger, der vil gøre et i forvejen ustabilt elmarked endnu mere utilregneligt. Folketinget hilser det desuden velkommen, at regeringen efter betydeligt borgerligt og folkeligt pres i praksis har sat forbuddet mod atomkraft fra 1985 ud af kraft.

Sag · V 67

At Danmark bevæger sig mod en grønnere energisektor, er resultatet af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget konstaterer dog, at tempoet i udbygningen er for langsomt, særligt VE på land, hvor ambitionen om en firdobling i 2030 er urealistisk med den vedtagne politik. Folketinget ønsker at intensivere udbygningen af sol- og vindenergi på land og snarest muligt igangsætte arbejdet med fremtidige udbud af havvind. Folketinget konstaterer, at omstillingen fra gasfyr går for langsomt. Folketinget opfordrer regeringen til at respektere aftalen om udfasning af gasfyr i husstande i 2035 og tage yderligere tiltag for at realisere dette. Træbiomasse fylder uforholdsmæssigt meget i energiforsyningen. Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte yderligere tiltag, der kan nedbringe forbruget heraf, og fremme elektrificeringen og energibesparelser. Regeringen opfordres til snarest muligt at indkalde til forhandling om revision af klimaloven, herunder fastsættelse af Danmarks 2035-mål. Endelig opfordres regeringen til at igangsætte initiativer, der kan sikre forsyningssikkerheden.

Sag · V 66

Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande og voldsommere vejr. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de igangsatte initiativer i »Klimatilpasningsplan I« at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en »Klimatilpasningsplan II« med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Folketinget opfordrer til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og understøtter, at værdier, infrastruktur m.v. beskyttes i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima. Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende regeringsperiode at påbegynde arbejdet med at udvikle en langsigtet klimasikringsplan for Danmark. Planen skal bl.a. tage udgangspunkt i viden fra en bred kreds af forskere. Denne viden deles med partierne. Indholdet drøftes med Folketinget.

Sag · V 60

Folketinget mener, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at regeringen vil udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for konventionerne. Folketinget har endvidere noteret sig, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. Konkret i forhold til udlændinge, der begår butikstyveri, konstaterer Folketinget, at der allerede er iværksat initiativer, herunder styrket kriminalitetskontrol i grænseområderne og højere bødestraf, og at regeringen ikke vil afvise, at der kan komme yderligere tiltag på området. Folketinget noterer sig derudover, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde, og at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Folketinget anerkender desuden, at EU-borgere, herunder rumænere og bulgarere, bidrager til det danske arbejdsmarked og dermed også den stærke danske økonomi.

Sag · V 40

Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.

Sag · V 13

Folketinget konstaterer, at der er brug for et markant øget tempo i klimaindsatsen. Der er stor risiko for, at ikke engang det laveste reduktionsmål for 2025-målet nås med regeringens udspil til klimatiltag. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at fremlægge yderligere og mere sikre klimatiltag. Problemerne med at nå 2025-målet understreger betydningen af at handle i tide. Regeringen har ikke fremlagt en plan for, hvordan Danmark kan opfylde EU’s klimamål for transport, boliger og landbrug. Folketinget konstaterer, at det ikke alene forudsætter en stor reduktion af landbrugets udledninger, men også at denne reduktion sker meget hurtigt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der vedtages en ensartet CO2-e-afgift for landbruget i denne folketingssamling. Folketinget konstaterer også, at der er en risiko for, at målene for VE-udbygning på land og til havs ikke nås uden yderligere tiltag, og opfordrer regeringen til en løbende og hurtig opfølgning på området.

Sag · V 30

Folketinget konstaterer, at vi kan gøre det danske samfund bedre og beklager, at regeringspartierne har store udfordringer med at nå til enighed, så intet sker, eller så det tager unødig lang tid. Folketinget opfordrer regeringen til at lytte til kritikken af regeringens lovforslag om såkaldt utilbørlig behandling af religiøse symboler og trække lovforslaget tilbage. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for et velfærdssamfund med værdig plejer af de svage, mere frit valg, konkurrerende serviceleverandører samt lavere skat på arbejde og virksomheder, og hvor familierne og vores frivillige fællesskaber styrkes. Folketinget opfordrer regeringen til at gøre mere for at få flere modtagere af overførselsindkomst i arbejde i en tid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er stor. Folketinget opfordrer regeringen til at efterleve klimalovens målsætninger om en ambitiøs grøn omstilling i respekt for erhvervslivet og miljøet samt sætte tempo på implementering af fælles aftaler. Folketinget opfordrer regeringen til at føre en fast udlændingepolitik.

Sag · V 3

Folketinget anerkender, at regeringen arbejder for at sikre biodiversiteten i Danmark, i EU og globalt. Folketinget bemærker, at der under FN's biodiversitetskonvention (december 2022) blev indgået en ny biodiversitetsaftale. Folketinget anerkender, at regeringen vil udarbejde en national implementeringsplan for aftalen. Folketinget noterer, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 indeholder et fælles EU-mål om beskyttelse af 30 pct. af EU's land- og havareal, heraf en tredjedel strengt beskyttet, som alle medlemslande skal bidrage til. Folketinget anerkender, at Miljøministeriet foreløbig har indmeldt beskyttet natur, og at der senere kan indmeldes yderligere arealer til EU-målet. Folketinget anerkender, at regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Dannmark, og at regeringen vil afklare, hvordan loven kan bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Folketinget ser frem til, at regeringen igangsætter det vigtige arbejde i samarbejde med interessenter og faglige kilder.

Sag · V 31

Alle ni partier i Folketinget uden for regering og på tværs af fløjene konstaterer, at en regering, der kom til verden på løfter om et bredt samarbejde hen over midten, indleder sin praksis med det stik modsatte. Partierne finder regeringens trusler om at lade accepten af afskaffelsen af store bededag være en betingelse for deltagelse i forsvarsforligsforhandlingerne både urimelig og uklog, ligesom de samlet protesterer over regeringens beslutning om at lade finansieringen af fremrykkede forsvarsinvesteringer blive forhandlet helt uafhængigt af det kommende forsvarsforligs indhold. De ni partier konstaterer, at den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, ikke mindst i lyset af Ruslands aggressioner, kræver den allerhøjeste bevågenhed og kalder på den allerstørste alvor. Partierne konstaterer derfor også, at den nye danske regering er kommet ualmindelig uheldigt fra start ved at tage den alvorlige forsvars- og sikkerhedspolitiske situation som gidsel inden forsvarsforhandlingerne, og de appellerer til regeringen om at indlede forhandlingerne på et seriøst grundlag.

Sag · V 2

Er det statsministerens holdning, at regeringen lever op til løfterne fra regeringsprogrammet dels om, at regeringen vil indlede en dialog med alle Folketingets partier om, hvordan samspillet mellem Folketinget og regeringen kan fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen, dels om, at regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketingets fyldestgørende og inden for tidsfristen, og dels om, at regeringen i tæt samarbejde med Folketinget vil sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, og at høringssvar og et høringsnotat med ministeriets bemærkninger skal foreligge i god tid forud for 1. behandlingen, jf. regeringsprogrammets side 76 om såkaldt god regeringsførelse?

Sag · S 1844

I forlængelse af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens løfte fra den 1. april 2008 om at etablere en tæt kontakt med kongehuset for at sikre, at kronprinsen som medlem af IOC aldrig ville udtale sig i strid med regeringens politik, bedes regeringen oplyse, om kronprinsens stemmeafgivning i IOC om udelukkelse af Rusland fra de olympiske lege i Rio i virkeligheden var i overensstemmelse med regeringens politik, herunder om regeringen forud for afstemningen havde orienteret kronprinsen om regeringens holdning, og om regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kronprinsen offentligt arbejder for det stik modsatte af regeringens officielle politik?

Sag · F 8

Vil regeringen redegøre for, hvor meget overvågning regeringen ønsker i samfundet, hvilke skridt regeringen overvejer for at mindske overvågning, og hvilke andre metoder end overvågning regeringen overvejer for at øge folks tryghed?

Sag · F 2

stadighed vægtes højt over for hensynet til ønsket om øget overvågning af borgerne. Folketinget pålægger derfor regeringen at afstå fra at indføre øgede muligheder for overvågning, medmindre det er utvivlsomt, at den eksisterende lovgivning

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love. (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).

Sag · L 178

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Det foreslås at indføre et befordringsfradrag til studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven

Hvorledes mener ministeren, at regeringens forslag om, at den tidligere regerings besparelse på SU annulleres, jf. regeringens oplæg til finanslov 2012, »Ansvar og handling«, s. 5, er i overensstemmelse med det forsigtighedsprincip, som regeringen beskriver i sit regeringsgrundlag, side 10, når regeringen samtidig forventer et underskud på de offentlige finanser på omkring 96 milliarder kroner i 2012, jf. regeringens oplæg til finanslov 2012, »Ansvar og handling«, s. 46?

Sag · S 767

Agter regeringen at støtte den østrigske forbundskansler Christian Kerns' forslag om, at statslederne på EU-plan skal forhindre den tyrkiske regering i at føre valgkamp i de europæiske lande rettet mod tyrkiske indvandrere og efterkommere i anledning af den forestående tyrkiske folkeafstemning om en ny forfatning, og finder regeringen rent principielt det hensigtsmæssigt, at der føres valgkamp uden for ens eget lands grænser rettet mod en national minoritet i pågældende land, og hvad agter regeringen at foretage sig i det tilfælde, at den tyrkiske regering vil sende ministre eller regeringsrepræsentanter til Danmark for at anspore tyrkere til at stemme for forfatningsændringen?

Sag · S 855

Viser 1-20 af 12.814 resultater