Delt Lovforslag

Om udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.

L 178 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 26. mar. 2025
  2. 1. behandling 9. apr. 2025
  3. 2. behandling 20. maj 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love. (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Det foreslås at indføre et befordringsfradrag til studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, og som er bosat i yderkommuner eller på småøer. Endvidere foreslås det, at der indføres mulighed for lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske forældre og deres børn, børnebørn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Derudover udmønter lovforslaget en del af "Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. oktober 2024 ved, at det foreslås at gøre uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skattefri for modtageren. Videre foreslås det at gennemføre et forsøg med et kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse - værdien af kulturpasset skal være skattefrit for modtageren. Endelig indeholder lovforslaget rettelser af fejl i satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås dog, at størstedelen af loven træder i kraft den 1. juni 2025. Det foreslåede om skattefritagelse af uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« foreslås at få virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslåede om indførelsen af et befordringsfradrag for studerende bosat i yderkommuner eller småøer foreslås at få virkning fra indkomståret 2026.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Anders Kronborg (S) Ordfører
Tak for det. Det er jo altid spændende at behandle de her lovforslag vedrørende skat, hvor der er enormt mange spændende elementer i. Lad mig prøve at fremhæve nogle af de elementer, som jeg i hvert fald er dykket ned i, som jeg synes er både vigtige og spændende, og som der jo er mange mødre og fædre til herinde i Folketinget. For det første drejer det sig om indførelse af et befordringsfradrag til su-modtagere med bopæl i yderområderne. Det anser Socialdemokratiet for et meget vigtigt skridt, ...
Rasmus Stoklund Minister
Tak. Jeg vil gerne starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget og også sige, at nu har både Konservative og Danmarksdemokraterne udtrykt ønske om, at vi laver en opdeling af lovforslaget, så man ikke behøver at stemme for den del, der handler om kulturpas, og det er i orden med mig. Så vi laver en opdeling, og så glæder jeg mig over, at partierne stadig væk bakker op om de andre dele af lovforslaget. Jeg glæder mig selvfølgelig også over, at der så er en række andre partier, der bakker o...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret