Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
66 resultater for emneord "sengepladser"
Finder ministeren det tilfredsstillende, at Region Midtjylland fortsat ikke har fået svar på sin henvendelse af 14. december 2022 om at få dispensation til at benytte de otte specialiserede sengepladser, der ikke benyttes, til at nedbringe overbelægningen på de almene psykiatriske sengepladser, og vil ministeren medvirke til, at Region Midtjylland får midlertidig dispensation, indtil fremtiden for de specialiserede pladser bliver afklaret?
Hvad er ministerens holdning til, at flere regioner konverterer almene psykiatriske sengepladser om til retspsykiatriske, med den begrundelse at der er mangel på retspsykiatriske sengepladser, samt at det er nemmere at sende de almene psykisk syge hjem når der mangler pladser?
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke opstår mangel på sengepladser på det kommende supersygehus i Hillerød, som det fremgår, at der vil opstå i Berlingskes artikel fra den 15. januar 2020 »Bekymrede borgmestre i Nordsjælland: Vores syge borgere står i en meget usikker situation«, og kan ministeren garantere, at der ikke vil ske en reduktion i antallet af sengepladser på sygehusene i Nordsjælland?
Mener ministeren, at der bør indføres et øjeblikkeligt stop for nedlæggelse af sengepladser, sådan som Danske Patienters formand foreslår, og set i lyset af at S-SF før valget lovede flere sengepladser og samtidig lovede at stoppe overbelægningen ved at sænke belægningsprocenten med 1 procentpoint pr. år?
Hvordan vil ministeren sikre sengepladser i fremtiden til psykisk syge på de psykiatriske afdelinger samt sengepladser til de ældre medicinske patienter?
Hvordan mener ministeren, at regeringens bestræbelser på at tage hånd om de svageste og nedbringe kriminaliteten i landet harmonerer med de aktuelle nedlæggelser af psykiatriske sengepladser på det lukkede afsnit R3 på psykiatrisk afdeling ved Ribe?
Set i lyset af den seneste ulykkelige hændelse, hvor politiet i et opgør med en psykisk syg i sidste instans skød vedkommende på Psykiatrisk Skadestue i Aalborg, ønskes der oplyst hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage, så regionerne fremover kan have det nødvendige økonomiske råderum til at sikre dels det nødvendige antal psykiatriske sengepladser, dels den nødvendige distriktspsykiatriske kapacitet?
Hvad er ministerens holdning til, at Lolland Kommune ifølge »Strategisk Fysisk Udviklingsplan for Lollands Sydkyst« har planer om at udvikle tusindvis af sengepladser til et ferieresort på det nye forland vest for Rødbyhavn?
Hvad er ministerens holdning til at lempe på de visitationskritierier, som gælder for de 150 særlige rehabiliterende psykiatriske sengepladser med henblik på at sikre, at alle pladserne bliver brugt, og hvad agter ministeren i givet fald at gøre?
Hvordan vil ministeren sikre, at regionerne lever op til, at der er de sengepladser, der er brug for, når Socialdemokraterne og SF de sidste mange år har råbt op om, at der ikke skal være senge på gangene?
Hvad er ministerens holdning til, at regionerne lukker flere sengepladser, end de 250 senge om året frem mod 2020 som ekspertpanelet »Erik Juhl-udvalget« anbefalede?
Hvad er ministerens holdning til, at der nedlægges 495 medicinske sengepladser samtidig med, at man ser en overbelægning i samme tidsperiode?
Hvad er ministerens holdning til, at flere læger i strid med autorisationslovens § 17 udskriver patienter for tidligt, og hvad vil ministeren gøre for at komme dette til livs?
Er ministeren enig i, at det påtænkte frasalg af halvdelen af Sct. Hans Hospital og den voldsomme beskæring af sengepladser vil kunne resultere i flere retspsykiatriske patienter og dermed i sidste ende øgede udgifter for samfundet?
Finder ministeren det retvisende, at Sundhedsstyrelsen i sin redegørelse af 17. december 2010 taler om en udvidelse af RCØ til 14 senge, når RCØ har syv senge og Institut for Respiratorpatienter havde otte senge, da det lå på Hans Knudsens Plads, så der reelt er tale om en nedgang fra 15 senge til 14?
Mener ministeren, at det er en god idé at indføre et »her-og-nu stop for nedlæggelse af medicinske senge« som foreslået af Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, og vil ministeren garantere, at der ikke vil blive lukket sengepladser på de medicinske afdelinger under denne regering som tidligere lovet af S-SF i valgkampen i udspillet »Tryghed om sundhed«?
Idet Folketinget konstaterer, at nedlæggelsen af en lang række sengeplader inden for psykiatrien siden 1980 ikke er blevet fulgt op af tilstrækkelige investeringer i opsøgende arbejde og etablering af beskyttede boliger og andre behandlingstilbud, at udviklingen i bevillingerne til behandlingen af psykisk syge mennesker ikke siden 2001 har fulgt med udviklingen i bevillingerne på sundhedsområdet, at mange psykisk syge mennesker ikke får den nødvendige behandling i tide, og at det opfølgende arbejde ikke fungerer tilfredsstillende, opfordrer Folketinget regeringen til at sikre, at der i finansloven for 2010 afsættes de nødvendige midler til behandlingen af psykisk syge mennesker, så væksten på dette område kommer op på mindst samme niveau som ved behandlingen af andre syge mennesker, og at antallet af relevante personalegrupper, der kan indgå i behandlingen af psykisk syge mennesker, øges, sådan at anvendelsen af f.eks. psykologer øges.
Mener ministeren, at det er fair, at nogle børn og unge fremover skal køre mere end 100 km for at få akut hjælp i psykiatrien i Region Syddanmark, når den døgnbemandede akutmodtagelse og sengepladserne i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg lukker til september i år, og hvordan hænger det sammen med regeringens planer om at sikre et historisk løft af psykiatrien?
Hvordan mener ministeren, at det kan gå til midt i en pandemi, at antallet af senge på intensivafdelinger siden februar er faldet fra 406 til 310, og at der sidste mandag på landsplan kun var 10 ledige senge ud af 310, og vil ministeren støtte en kommission til nærmere undersøgelse af årsagerne?
Viser 1-20 af 66 resultater