Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
40 resultater for emneord "skattecenter"
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer der tages i forlængelse af det notat fra Skattecenter København, der omtales i Jyllands-Posten den 15. april 2006 i artiklen »Forsikringsdirektørens store tag-selv-bord«, hvoraf det fremgår, at topledelsen særligt i forsikringsbranchen i stor stil misbruger og omgår skattereglerne med henblik på at sikre sig personlige fordele som medlemskab af fitness- og golfklubber, helbredsundersøgelser, gaver samt dækning af en række andre private udgifter, herunder særligt om ministeren eller SKAT vil iværksætte yderligere undersøgelser af området, samt om ministeren løbende vil orientere Folketingets Skatteudvalg herom?
Vil ministeren kommentere artiklen i Jyllands-Posten Århus den 18. oktober 2006, hvoraf det fremgår, at to erfarne pantefogeder er forhindrede i at søge nyoprettede stillinger, hvortil der tilsyneladende mangler kvalificerede ansøgere, herunder forklare, præcis hvilket formål denne meget rigide fremgangsmåde tjener, da det med al tydelighed ikke er kvaliteten af skattecenterets arbejde?
Kan ministeren afkræfte de vedholdende rygter om, at Skattecenter Skive påtænkes nedlagt eller dele af centeret flyttet?
Får det ministeren til at revurdere tvangsdeporteringen af medarbejdere til Skattecenter Ringkøbing, at der nu er kommet en klar dom, der siger, at der er sket en aldersmæssig fordeling i forhold til deportationerne?
Hvilke konsekvenser mener ministeren, at det vil få i lokalområdet, hvis ministeren nedlægger et skattecenter?
Kan ministeren bekræfte, at en borger skal henvende sig to steder i forbindelse med udeståender med det offentlige, nemlig dels på rådhuset, hvis det gælder frivillige aftaler om betaling af restancer for underholdsbidrag, daginstitutioner, ejendomsskat, tilbagebetaling af bistandshjælp, for meget udbetalt boligsikring og andre restancer knyttet til en kommunes ydelser og dels i skattecenteret, hvis det gælder frivillige aftaler om tilbagebetaling af skat?
Kan ministeren bekræfte de oplysninger, som Dansk Folkepartis kommunalpolitiske ordfører har givet til Nordjyske Stiftstidende, at der i forbindelse med oprettelse af skattecenter Hjørring er medarbejdere, som i dag er ansat i skatteadministrationen i Frederikshavn, der ikke skal flytte med til Hjørring, selv om centret får hjemsted der?
Hvilke overvejelser gør ministeren sig om skattecenteret i Hjørrings fremtid i forbindelse med arbejdet omkring den fremtidige placering af SKATs skattecentre?
Finder ministeren det hensigtsmæssigt og rimeligt, at skatteregionerne angiveligt administrerer momsreglerne forskelligt, således at Skattecenter Horsens angiveligt kræver moms af afgiftsgodtgørelser ved konkurs, hvorimod Skattecenter Herning angiveligt ikke opkræver denne moms?
Hvilke konsekvenser mener ministeren, at en eventuel nedlæggelse af skattecenteret i Svendborg vil få for lokalområdet?
Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Vil have SKAT-arbejdspladser til Frederikssund«, der omtaler de fordele, der ifølge borgmester John Schmidt Andersen (V) vil være for SKAT ved at bevare og eventuelt udbygge skattecenteret i Frederikssund?
Hvad er ministerens kendskab og holdning til eksistensen af en såkaldt »dødsliste« over skattecentre, der skal lukkes i forbindelse med beslutningen om den fremtidige placering af SKATs skattecentre, som det fremgår af artiklen »Forlydender om at Skive er på »Skattecenter-dødsliste«« i Skive Folkeblad den 12. februar 2014, jf. http://www.skivefolkeblad.dk/article/20140212/LOKALT/140219972#.UvxsNY_CmNQ.email?
Vil ministeren oplyse det korrekte antal arbejdspladser, som forventes som følge af placeringen af et skattecenter i Grenaa og hvis dette er mindre end først antaget, hvad skyldes dette så?
Vil ministeren redegøre for ligningsindsatsen for selskaber opdelt på ligning foretaget af Store Selskaber Kontrol i Hovedcenteret, Selskaber i Skattecenter København samt de øvrige skattecentre (samlet eller opdelt på områder) i samme form som afsnittet om selskaber i besvarelsen af spørgsmål nr. S 4680, dog ajourført for månederne maj, juni og juli 2006?
Vil ministeren foretage sig noget for at sikre medarbejderne ved skattecenter Odense, Lymbyvej ordentlige arbejdsmiljøforhold?
Mener ministeren, at det er i god tråd med bemærkningerne til skatteforvaltningsloven om regional balance at tvangsforflytte medarbejdere fra Skattecenter Rønne til bemanding af kunde- og betalingscentre, og vil ministeren aktivt arbejde for, at dette ikke sker?
Vil ministeren redegøre for ligningsindsatsen for selskaber opdelt på ligningen foretaget af Store Selskaber Kontrol i Hovedcenteret, selskaber i Skattecenter København samt de øvrige skattecentre (samlet eller opdelt på områder) i samme form som afsnittet om selskaber i besvarelsen af spørgsmål nr. S 4680 (Folketingsåret 2005/06), dog ajourført for månederne maj, juni og juli 2006?
Kan ministeren bekræfte oplysningerne i artiklen »Efterspurgte pantefogeder tvunget ud af deres egne job« fra Jyllands-Posten Århus 18. oktober 2006, om at de mange pantefogeder, der er fyret efter tvangsforflytningerne til bl.a. Ringkøbing, ikke kan søge de nye jobs, der opslås internt i SKAT, da der er indført et ansættelsesstop, så SKAT nu må rekruttere nye, uerfarne pantefogeder og fyre nuværende, erfarne pantefogeder?
Er det sædvanlig fremgangsmåde, at et skattecenter udsender enslydende breve til alle revisorer og advokater i et område for at finde enkelte, som har fratrukket de i begrundelsen nævnte udgifter?
Viser 1-20 af 40 resultater