Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

372 resultater for emneord "udbyggelse"

Klimaloven, ambitiøse klimamål og ansvarlige politiske beslutninger har understøttet Danmarks grønne omstilling. Folketinget konstaterer, at selv om der er truffet vigtige politiske beslutninger, er usikkerheden om målindfrielse fortsat stor, og tempoet i den grønne omstilling fortsat utilstrækkeligt til at sikre en langsigtet ambitiøs omstilling mod klimaneutralitet. Derfor skal der sættes et ambitiøst 2035-mål, der sikrer, at tempoet i den grønne omstilling ikke falder, samt afspejler Danmarks potentiale og globale klimaansvar. Langsigtet planlægning er afgørende for en økonomisk og social ansvarlig omstilling. Folketinget opfordrer regeringen til at udfase fossile brændsler på tværs af sektorer, øge elektrificeringsgraden i samfundet og udbygge den vedvarende energi for at sikre tilstrækkelig billig, sikker og grøn energi. Folketinget noterer, at Danmarks territoriale udledninger er faldet, mens forbrugsudledninger fortsat er høje og ikke tilstrækkeligt adresseres i den nuværende klimapolitik. Folketinget opfordrer regeringen til at nedbringe Danmarks globale forbrugsbasserede udledninger og forbedre rammevilkårene for eksport af grønne løsninger.

Sag · V 16

Folketinget udtrykker bekymring over det øgede spændingsniveau over Taiwanstrædet og det kinesiske pres på Taiwan, herunder i forbindelse med Taiwans mulighed for internationalt samarbejde. Danmark har et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan, som vi ønsker forstærket og udbygget. Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og sammen med EU over for Kina fortsat at presse på for meningsfuld teknisk inddragelse af Taiwan i internationale organisationer, hvor det er relevant, samt at understrege betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet, og at Kina ikke via tvang, trusler, hybride angreb eller våbenmagt ændrer status quo. Folketinget tillægger samarbejde og samhandel med Kina stor betydning og hilser velkommen, at regeringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på linje med EU og allierede har skærpet tilgangen til Kina, herunder også i lyset af Kinas forhold til Tibet, Rusland og Nordkorea.

Sag · V 77

Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet.

Sag · V 52

Folketinget noterer sig, at der er forskning, der peger på, at fisk kan føle smerte og stress, og at visse hvirvelløse dyr, herunder f.eks. hummere, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte. Regeringen pålægges på baggrund af nuværende videngrundlag at vurdere eksisterende praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at udbygge videngrundlaget om de eksisterende praksisser inden for fiskeri og opdræt af fisk med henblik på at beskytte fisk bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.

Sag · V 20

Danmark har en international førerposition inden for vindenergi. Det er et resultat af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget ønsker at accelerere udbygningen af både sol- og vindenergi i sammenhæng med sektorintegration, elforbindelser, energibesparelser og energilagring for at bidrage til en hurtigere grøn omstilling i Danmark og resten af Europa. Folketinget noterer sig, at der pågår forskning og udvikling af nye atomkraftteknologier med bidrag fra danske virksomheder. Samtidig noterer Folketinget sig, at det i Danmark er tilladt at forske i og modtage støtte til forskning i atomkraft. Nye atomkraftteknologier er fortsat under markedsmodning, og der er usikkerhed om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og miljørisici. I Danmark kan sol- og vindenergi udbygges væsentlig hurtigere og billigere end atomkraft. Folketinget noterer sig og støtter, at myndighederne følger teknologiudviklingen inden for energiproduktion, energibesparelser og energilagring.

Sag · V 10

Folketinget har høje ambitioner for den grønne omstilling, og et bredt flertal i Folketinget har bl.a. besluttet at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af produktionen af vedvarende energi på land og mere end en femdobling af Danmarks havvindskapacitet. Folketinget noterer sig, at atomkraft udgør en central del af europæisk forsyningssikkerhed og den globale klimakamp – og at nye atomkraftteknologier er under udvikling med bidrag fra danske virksomheder. Folketinget noterer sig, at det er tilladt at forske i – og modtage offentlig støtte til – atomkraft. Det er positivt. Nye atomkraftteknologier er fortsat under markedsmodning, og der er usikkerhed om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed, sikkerheds- og miljørisici. I Danmark kan sol- og vindenergi lige nu og i en overskuelig fremtid udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Folketinget noterer sig og støtter, at myndighederne følger udviklingen af energiteknologier generelt.

Sag · V 9

Forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning.

Debat · L 17 Maria Durhuus (S)· 1. behandling af L 17: Om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af

trængsel. Det er derfor hårdt tiltrængt, at motorvejen ved Kolding mellem motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Kolding V udbygges med et ekstra spor i hver retning. Det, der foreslås ved anlægget af tredje etape af Kalundborgmotorvejen

6 taler matcher i folketingsdebatten

Viser 1-20 af 372 resultater