Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
22 resultater for emneord "undervisning"
Alle elever i folkeskolen har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har 5. eller højere klassetrin. Gennem elevrådet har eleverne mulighed for at få indflydelse på skoledagen og skolens generelle udvikling. Undersøgelser viser, at elevernes motivation falder i udskolingen, men at mere praktisk undervisning og indflydelse på egen undervisning kan være med til at øge motivationen. Folketinget ønsker at øge motivationen blandt eleverne. Folketinget ønsker derfor at give eleverne i de ældste klasser mere valgfrihed i forhold til deres eget skoleskema og at sikre en bedre balance mellem det teoretiske, praktiske og kreative indhold i folkeskolens fag.
Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på undervisning (borgerforslag).
…foreslås med borgerforslaget, at der ikke indføres momspligt på undervisning. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget…
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love. (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
…Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. Moderaterne har efterfølgende tiltrådt aftalen. Lovforslaget…
En del af folkeskolens formål er at danne børn og unge til aktive, demokratiske medborgere. Skolevalget er et undervisningsforløb, der skal give eleverne en indføring i, hvordan demokratiske valg fungerer, herunder give børn og unge mulighed for at afprøve egne holdninger og ytre sig, også når meningerne brydes. Materialet til skolevalget er undervisningsmidler og er derfor underlagt de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastlagt for undervisningens tilrettelæggelse. Folketinget opfordrer til, at man på den enkelte skole gør sig grundige overvejelser, hvis man overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes i undervisningsmidler, f.eks. i forbindelse med skolevalget. I den sammenhæng påhviler der skolelederne et stort ansvar i forhold til både hensynet til elevernes trivsel og skolens ordensregler, men også til at sikre god undervisning i demokrati og medborgerskab.
Hvad er ministerens holdning til, at Danske Gymnasier ikke mener, at ekspertgruppen, jf. svaret på spørgsmål nr. S 599, 2023-24, er tilstrækkelig til en modernisering af undervisning og eksamensformer?
Folkeskolen skal give elever kundskaber og færdigheder samt lyst til at lære mere. Folkeskolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Som Danske Skoleelever siger, skal skolen være et rart sted at komme, uanset hvem man er. Eleverne skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Folketinget lægger vægt på, at hele skolens virke er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og at elever derfor har indflydelse på undervisningen og har gode muligheder for at dyrke faglige interesser og selv vælge fag.
Hvad kan regeringen oplyse om folkeskoleelevers indflydelse på undervisningen, herunder om muligheden for at dyrke faglige interesser og vælge fag, der understøtter dette?
Mener ministeren, at Kystdirektoratets gennemsnitlige sagsbehandlingstid på ca. 9 måneder er tilstrækkelig i sager, hvor der ansøges om dispensation fra strandbeskyttelses- eller klitfredningslinjen til at genopbygge nedslidte og nedrevne undervisningslokaler, der ligger eller har ligget på de samme områder, som der søges til, og som er nødvendige for elevernes undervisning?
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen tillader, at Helsingør Privatskole fortsat kan drive skole på skatteydernes regning, når det er dokumenteret, at piger systematisk undertrykkes i undervisningen gennem kønsopdelt bøn og påtvungen tavshed?
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen tillader, at Helsingør Privatskole fortsat kan drive skole på skatteydernes regning, når det er dokumenteret, at piger systematisk undertrykkes i undervisningen gennem kønsopdelt bøn og påtvungen tavshed?
Mener ministeren, at det er vanskeligt for en 7-årig, der er blevet anbragt på en ladvogn og der er blevet instrueret i at råbe propalæstinensiske slagord foran en større menneskemængde, at møde op i skolen dagen efter og modtage helt almindelig undervisning?
Mener ministeren, at pro-palæstinensiske budskaber i den danske folkeskole er et problem, og er det ministerens holdning, at der er brug for retningslinjer, der kan anvise, hvordan skole- og kommunalbestyrelser kan håndtere situationer, hvor en lærer vurderer, at politiske budskaber, der ikke er en del af undervisningen, påvirker det faglige og sociale miljø i klasseværelset negativt?
Hvad er ministerens holdning til, at de økonomiske rammer i den nye folkeskoleaftale betyder, at man på den enkelte skole skal vælge mellem enten ikke at kompensere sfo’erne fuldt ud for den længere åbningstid, der følger med, når skoledagene bliver gjort kortere, eller at skære på den almindelige undervisning?
Folkeskolen skal være et sted, hvor alle børn trygt kan lege, lære og udvikle sig. Folkeskolen er for alle, og ingen børn skal gå utrygge i skole. Børn har brug for tydelige voksne. Derfor skal skoler have tid til at skabe relationer med børnene i undervisningen og frikvartererne, flere timer med to lærere eller pædagoger samt bedre mulighed for socialpædagogisk støtte. I nogle tilfælde giver det mening at flytte en elev til en anden skole, og det giver ordensbekendtgørelsen mulighed for. Folketinget noterer sig, at det frem for alt er afgørende med et fokus på den pædagogiske indsats for at sikre en god og tryg hverdag for alle i folkeskolen.
Folketinget ser med dyb bekymring på de nylige beretninger om vold, trusler og overgreb i danske folkeskoler. Den tiltagende tendens til uro i klasserne, mobning, mangel på respekt for både lærere og klassekammerater samt mere alvorlige forseelser såsom trusler og fysisk vold er aldeles uacceptabel. Folketinget mener ikke, at den aktuelle ordensbekendtgørelse giver lærere og skoleledere tilstrækkelige værktøjer til at adressere disse alvorlige problemer. Det er afgørende, at lærere og ledere får selvstændige beføjelser til at sanktionere grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd. Derfor opfordrer Folketinget til en revision af ordensbekendtgørelsen med henblik på at fremme en atmosfære, hvor undervisning, trivsel, dannelse og respekt atter er i centrum i de danske folkeskoler.
Det er godt, at der er væsentlig flere ansøgere til professionsuddannelserne til f.eks. lærer og pædagog og på sundhedsområdet, hvor Danmark vil mangle arbejdskraft om få år. De skal modtages af uddannelser med høj kvalitet, og frafaldet skal bremses. Det er bekymrende, at nedskæringerne på professionshøjskolerne bl.a. fører til ugentlige timetal på 9-10 timer på lærer- og pædagoguddannelserne. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at - annullere de kortsigtede og væksthæmmende nedskæringer på uddannelsesområdet i regeringens såkaldte genopretningspakke, - sikre, at globaliseringsmidlerne fortsætter efter 2012, - gennemføre en taxameterreform, der dels tager sociale og geografiske hensyn, dels giver en mere stabil økonomi trods udsving i søgetal, f.eks. ved afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret, og - bruge ovenstående initiativer som løftestang for en dialog med professionshøjskolerne om, hvordan vi sikrer en høj kvalitet i undervisningen af de studerende.
Hvad er ministerens holdning til aktivt at fremme skoleunderstøttende indsatser i civilsamfundet som Lær for Livet til børn i udsatte positioner?
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2024/25).
…foregående skoleår haft midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning (uuv) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende personaleforbrug. Herudover har kommunerne haft mulighed for at fravige…
Forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.).
…elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu). Lovforslaget etablerer fleksible rammer for institutioner for forberedende grunduddannelses muligheder for at tilrettelægge undervisningen og udbuddet af undervisning på institutionens skoler og skaber mulighed for at skabe en smidigere overgang…
Viser 1-20 af 22 resultater