- Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske Og Sociale udvalg og Regionsudvalget. Initiativet "Muligheder for Unge"
- Forslag til folketingsbeslutning om større ledelsesbeføjelser til skoleledelserne.
- BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om europaskolesystemet i 2011
- MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Udkast til fælles rapport 2012 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (EU-strategi for unge 2010-2018) {SWD(2012) 256-57 final}
- MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport 2012 om gennemførelse af en strategiramme fra det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa {SEK(2011) 1607-608 endelig}
- Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin).
- Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre mulighed for udsat skolestart).
- Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.).
- Vil ministeren og regeringen færdigudvikle den praksisberegner, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udviklet en prototype til, så kommunerne kan få et værktøj til at opgøre normeringer i dagtilbudene, der giver et retvisende billede af børnenes oplevede normering?
- Mener ministeren, at det er acceptabelt, at 60 pct. af de adspurgte medarbejdere ifølge Bureau 2000’s undersøgelse af daginstitutioner 2022 ikke mener, at de kan give børnene den omsorg, de har brug for?
- Hvad mener ministeren om, at forældre fravælger daginstitutionerne eller går ned i tid på jobbet på grund af mangel på personale i daginstitutionerne?
- Hvad er ministerens holdning til, at gymnasielærere og ledere efterlyser planer for chatbotter?
- Er det ministerens holdning, at det – set i lyset af episoderne på bl.a. Borup Skole og Agerup Skole – var en fejl, at den daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skrinlagde den handleplan, som VLAK-regeringen fik udarbejdet mod vold og trusler i folkeskolen?
- Folketinget forventer, at det er lærerens kompetence til at undervise, der er udgangspunktet for undervisningen. Derfor er det beklageligt, at elever har for stor indflydelse på undervisningen og læringsmiljøet i grundskolen, eksempelvis gennem utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, som forstyrrer undervisningen. Dette resulterer i en ustruktureret undervisning og underminerer lærerens autoritet og evne til at undervise. Fokus bør være på at etablere klare rammer for undervisningen og sikre, at lærerne har de nødvendige værktøjer til rådighed til at håndhæve de rammer, som er så afgørende for et trygt læringsmiljø. Dette inkluderer også muligheden for at sanktionere elever, der bryder reglerne, for at opretholde et respektfuldt læringsmiljø. Elever i grundskolen skal kun inddrages på lærerens foranledning. Elever i grundskolen vil få rig lejlighed til på et senere tidspunkt i deres uddannelsesforløb såsom i gymnasiet, på en erhvervsskole, på universitetet eller lignende at vælge fag og specialisering efter interesse, evner og ønske.
- Alle elever i folkeskolen har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har 5. eller højere klassetrin. Gennem elevrådet har eleverne mulighed for at få indflydelse på skoledagen og skolens generelle udvikling. Undersøgelser viser, at elevernes motivation falder i udskolingen, men at mere praktisk undervisning og indflydelse på egen undervisning kan være med til at øge motivationen. Folketinget ønsker at øge motivationen blandt eleverne. Folketinget ønsker derfor at give eleverne i de ældste klasser mere valgfrihed i forhold til deres eget skoleskema og at sikre en bedre balance mellem det teoretiske, praktiske og kreative indhold i folkeskolens fag.
- Folkeskolen skal give elever kundskaber og færdigheder samt lyst til at lære mere. Folkeskolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Som Danske Skoleelever siger, skal skolen være et rart sted at komme, uanset hvem man er. Eleverne skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Folketinget lægger vægt på, at hele skolens virke er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og at elever derfor har indflydelse på undervisningen og har gode muligheder for at dyrke faglige interesser og selv vælge fag.
- Folketinget forventer, at skolevalg som en væsentlig demokratisk øvelse sikrer en bred og balanceret repræsentation af politiske standpunkter og afspejler virkeligheden i det danske demokrati, herunder de aktuelle politiske skillelinjer. Skolelederen har som altid et ansvar for, at skolevalget forløber ordentligt, men det er afgørende for udviklingen af informerede og kritisk tænkende vælgere, at eleverne møder et spektrum af politiske synspunkter – og at skolevalget som koncept afspejler den reelle politiske mangfoldighed. Skolevalget skal, ligesom skolerne, være præget af åndsfrihed, og Folketinget vil arbejde for, at skolevalget, i såvel tilrettelæggelsen af mærkesager som i selve afviklingen, sikrer en autentisk og engagerende læringsoplevelse, der forbereder eleverne på aktiv deltagelse i demokratiet, hvor alle demokratisk legitime synspunkter kan komme til orde.
- En del af folkeskolens formål er at danne børn og unge til aktive, demokratiske medborgere. Skolevalget er et undervisningsforløb, der skal give eleverne en indføring i, hvordan demokratiske valg fungerer, herunder give børn og unge mulighed for at afprøve egne holdninger og ytre sig, også når meningerne brydes. Materialet til skolevalget er undervisningsmidler og er derfor underlagt de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastlagt for undervisningens tilrettelæggelse. Folketinget opfordrer til, at man på den enkelte skole gør sig grundige overvejelser, hvis man overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes i undervisningsmidler, f.eks. i forbindelse med skolevalget. I den sammenhæng påhviler der skolelederne et stort ansvar i forhold til både hensynet til elevernes trivsel og skolens ordensregler, men også til at sikre god undervisning i demokrati og medborgerskab.
- Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen har indgået en aftale med KL om regelforenkling, som indebærer, at der ikke vil blive offentliggjort normeringer på institutionsniveau, når regeringen i juni 2023 sammen med forligspartierne bag finansloven 2023 aftalte at videreføre den del af aftalen om minimumsnormeringer, der handler om øget gennemsigtighed på institutionsniveau?
- Hvad agter ministeren at gøre ved, at nytilkomne israelske børn ikke kan indskrives i en normal modtageklasse grundet en alvorlig risiko for chikane, trusler og vold, der er grundet i antisemitisme, og hvad er efter ministerens vurdering årsagen til denne tilstand?
Aktivt udvalg 18 folketingsår