- Hvad er ministerens holdning til at indføre fuldt landevejsprincip mellem Fanø og Esbjerg?
- Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at det nuværende udligningssystem straffer kommunerne økonomisk, hvis de får udsatte borgere i småjob frem for at lade dem blive på overførsel?.
- Nu, hvor Antidote Danmarks bevilling udløber i 2023, er ministeren så ikke enig i, at Antidote Danmark bør komme på finansloven, og at Antidote Danmark skal med på listen over organisationer, der skal modtage støtte fra første kvartal af 2023, så de kan fortsætte med at redde liv og skabe værdighed for nogle af de mest udsatte borgere?
- Mødesag INU (20222)
- INU alm. del
- Mener ministeren, at det vil være muligt at fastholde det nuværende serviceniveau i kommunerne på alle kerneområder i 2023 og i overslagsårene, eller at kommunerne nu skal i gang med voldsomme prioriteringer og nedskæringer, når man har kunnet iagttage stigende priser og stærkt øgede udgifter på det specialiserede socialområde og på udsatte- og børneområdet, og når regeringen nu bebuder kraftige budgettilpasninger som følge af bl.a. nedlæggelse af jobcentre og øgede udgifter til at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår i kommuner og regioner?
- Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR).
- Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om privat partistøtte.
- Forslag til folketingsbeslutning om, at kun danske statsborgere skal kunne stemme til danske valg.
- Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav for opstilling til henholdsvis Folketinget og Europa-Parlamentet.
- Hvornår forventer ministeren at følge op på statsministerens udmeldinger på det socialdemokratiske borgmestermøde den 17. august 2022 vedrørende skævheder i det kommunale udligningssystem?
- Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Nye bundgrænser for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.).
- Hvad er ministerens holdning til niveauet af aftrædelsesgodtgørelser, der udbetales kommunalt, og som på det seneste har været fremme i medierne, jf. f.eks. artiklen »Kommunaldirektør fyret: Får 3,5 millioner kroner med sig«, og vil ministeren tage initiativ til, at der lægges et loft over, hvad der kommunalt kan udbetales i aftrædelsesgodtgørelse for skatteborgernes penge, eksempelvis et loft på maksimalt en årsløn optjent over en årrække på 10 år?
- Hvis statsministeren ikke hverken mundtligt eller skriftligt den 11. marts 2020 blev orienteret af sin departementschef om, at Sundhedsstyrelsen – som det er beskrevet i en mail fra Søren Brostrøm – ud fra sundhedsfaglige grunde på daværende tidspunkt ikke kunne bakke op om nedlukningen af Danmark, mener statsministeren så, at det var en fejl?
- Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?
- Vil regeringen redegøre for, hvordan den bl.a. i lyset af de bebudede nedskæringer af jobcentrene på 3 mia. kr., administrationsbesparelser på 3 mia. kr., finansiering af Arnepension og fortsat stigende udgifter på det specialiserede socialområde ser på lokaldemokratiet og kommunernes fremtid, herunder også hvad regeringen lægger op til i forhandlingerne om den kommunale økonomi, så man fortsat kan sikre et bæredygtigt kommunestyre uden kraftige nedskæringer på de kommunale kerneområder på børne-, skole- og ældreområdet i budgettet for 2024 og i overslagsårene?
- Hvad er ministerens holdning til at indføre det fulde landevejsprincip?
- Vil ministeren følge Europa-Kommissionens anbefaling af 24. maj 2023 om at afskaffe begrænsningerne på regionale og kommunale investeringer i grøn omstilling?
- Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark, og at dansk økonomi ikke har stået bedre i mange år. Folketinget er enige i, at der fortsat er behov for en ansvarlig økonomi, der lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet og bekæmper inflationen. En robust økonomi afhjælper dog ikke udfordringen med mangel på arbejdskraft. Derfor finder Folketinget det nødvendigt at løse de strukturelle udfordringer med det manglende arbejdsudbud i Danmark, så vi har medarbejdere nok til at få både den offentlige og den private sektor til at hænge bedre sammen i fremtiden. For at sikre, at det fremtidige arbejdsudbud er stort nok, er Folketinget enige om, at der er behov for reformer. Folketinget er enige i, at Danmark skal bidrage til Ukraines kamp mod Rusland, og at der er behov for at øge accelerationen af den grønne omstilling af hensyn til klimakrisen og for at blive uafhængige af russisk gas.
- Folketinget konstaterer, at det vil kræve nye initiativer og hurtig handling, hvis de danske klimamål skal indfries. At klimaforandringerne er den største krise, vi står over for, med betydning for bl.a. energipolitik, sikkerhedspolitik, migration, fødevareproduktion, vejr, byggeri, havvandstand, er hinsides diskussion. Derfor er det påkrævet, at Danmark allerede i år skruer tempoet i den grønne omstilling op samt internationalt presser på for langt mere ambitiøse og grundlæggende klimaomstillinger. Uligheden vokser både i Danmark og globalt. Det vil kræve aktive og målrettede politiske beslutninger både nationalt og internationalt, at fordele fremskridt, fremtidstiltro og reelle muligheder mere ligeligt og aktivt mindske den stadig mere ulige fordeling af rigdomme. Det er påkrævet at Danmark allerede i indeværende år påbegynder arbejdet, nationalt og internationalt, med at mindske uligheden og dermed fremme sammenhængskraft og fredeligere sameksistens. Partierne konstaterer, at en politik, der svarer på de udfordringer, føres bedst med en rød-grøn blok.