- Folketinget konstaterer, at det er regionernes ansvar at sikre fornøden kapacitet til respirationsbehandling. Folketinget konstaterer, at der siden oprettelsen af respirationscentrene i 1990 er sket en stor udvidelse af patientvolumen. Det skyldes, dels at gode behandlingsresultater medfører, at patienterne lever længere, dels at det nu er muligt at behandle patienter, som tidligere ikke kunne tilbydes respirationsbehandling. Folketinget konstaterer på det grundlag, at der er behov for udvidelse af centrenes kapacitet. Folketinget konstaterer, at indenrigs- og sundhedsministeren på baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering fra den 17. december 2010 har indkaldt regionerne for at aftale konkrete initiativer, der kan udvide kapaciteten på kort og længere sigt. Folketinget opfordrer i den forbindelse til, at det drøftes med regionerne, hvordan det under hensyntagen til en individuel klinisk vurdering af patientens behov tilstræbes, at ventetiden til tracheostomi er maks. 1 måned. Folketinget opfordrer regionerne til i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet hurtigt at finde konkrete løsninger på kapacitetsproblemerne.
- Forslag til Rådets direktiv om ændring af rådets direktiv 76/768/eøf om kosmetiske midler med henblik på tilpasning af bilag iii til den tekniske udvikling
- Folketinget konstaterer, at Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samarbejder om indsatsen mod kemikaliers indvirkning på sundheden. Folketinget lægger vægt på, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse også fremadrettet bidrager med sundhedsfaglig rådgivning herom. Folketinget noterer sig, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2010 analyserer behovet for viden blandt sundhedspersonale om sammenhæng mellem kemikalier og helbredsforhold og afholder en workshop med henblik på udarbejdelse af informationsmateriale i 2011. Folketinget noterer sig, at der i aftalen om Kemikaliehandlingsplanen for 2010-2013 er afsat midler til videreførelse af de tre centre på området miljø og sundhed samt en række andre initiativer, at der er afsat midler med henblik på at tilvejebringe mere viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer, idet parterne bag aftalen skal drøfte den nærmere anvendelse af disse midler inden sommeren 2010, og at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bidrager konstruktivt til arbejdet med henblik på forebyggelse på disse områder.
- Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en stategi for miljø og sundhed inden udgangen af denne folketingssamling, hvor Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse begge bidrager til, at indsatsen fremadrettet løftes. Strategien skal bla. indeholdeet overordnet formål om at sikre sammenhængen mellem miljø- og sundhedspolitikken samt sikre et tættere samarbejde mellem de to ministerier i en langsigtet og forebyggende indsats. Sundhedsministeren pålægges ligeledes at bidrage fagligt og økonomisk til regeringens kemikalieindsats og til at øge samarbejdet med Miljøministeriet. Miljøministeren opfordres på denne baggrund til at fremlægge nye forslag til, hvordan kemikalieindsatsen kan udvides i 2010 og de kommende år med et særlig fokus på stoffer, der kan være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller skadelige for fostre og forplantningen. Forslagene fremlægges for partierne bag kemikaliehandlingsplanen (alle partier) senest sommeren 2010.
- Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet, som muligt. Folketinget afviser derfor centraliseringer, hvor der ikke findes sundhedsfaglig dokumentation for fordelene. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at gå i dialog med regionerne for at sikre en sygehusstruktur, hvor der ikke nedlægges akutmodtagelser, hvor dette fører til, at der bliver over en halv times transport til nærmeste akutmodtagelse.
- Folketinget lægger vægt på, at befolkningen fortsat kan have tillid til, at sundhedsvæsenets aktuelle indsats sker på et højt kvalitetsniveau. Befolkningens tryghed er et helt centralt omdrejningspunkt for denne indsats. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremhæver, at den akutte indsats følger to spor. Det ene spor er en udvikling af et fintmasket sikkerhedsnet og nære tilbud. Det andet spor er udviklingen af en sygehusstruktur af høj kvalitet, der bygger på faglige anbefalinger. Folketinget konstaterer, at der er afsat 40 mia. kr. til udviklingen af sygehusstrukturen inkl. regional egenfinansiering, og i alt 600 mio. kr. på de to seneste finanslove til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande, herunder organisering af nære tilbud, samt en helikopterordning med fokus på blandt andet udkantsområder og øer.
- Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig kan behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet som muligt. Folketinget respekterer regionernes kompetence til at sikre en sygehusstruktur med et sammenhængende akutsystem, der omhandler alle elementer fra det tidspunkt, der opstår akut sygdom eller ulykke, og indtil patienten har modtaget relevant behandling af høj faglig kvalitet håndteret af egen læge, vagtlæge, eventuelt i eget hjem, skadeklinik eller akutmodtagelse inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketinget anerkender, at det har taget for lang tid at sikre tryghed hos borgerne om denne struktur, både fra regeringens og regionernes side.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation {SEC(2008)2956-57}
- Forslag til lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet.
- Forslag til folketingsbeslutning om et røgfrit Folketing.
- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalger om bedre koordinering af den almene planlægning af kriseberedskabet på folkesundhedsområdet på EU-plan
- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009
- Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Bilag til meddelelsen "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" Tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse: Europas nye udfordring
- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Handicappedes forhold i EU: EU-handlingsplanen for 2008-2009
- Folketinget konstaterer, at det er vigtigt at sikre den rette hjælp til børn og unge med kønsligt ubehag. Folketinget finder det afgørende, at det er en lægefaglig beslutning, om medicinsk behandling skal finde sted. Samtidig er det væsentligt, at en eventuel beslutning om medicinsk behandling bygger på et fagligt velfunderet grundlag. Det er således vigtigt, at der kommer mere viden på området, og at udviklingen på området løbende følges, så behandlingstilbuddet kan tilpasses efter nyeste viden. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen har igangsat en revision af gældende vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. I arbejdet vil der være særligt fokus på behandlingstilbuddet til børn og unge. Arbejdet forventes færdigt ultimo 2023. Folketinget vil lade Sundhedsstyrelsen færdiggøre revisionen af vejledningen, så det bliver klart, hvad eksperternes faglige anbefaling er på baggrund af den nyeste viden på området.
- Hvad mener ministeren om, at udfordringerne med responstider i Gribskov er blevet værre i løbet af 2023, på trods af at en ny struktur, der netop skulle løse udfordringerne, trådte i kraft den 1. februar 2023?
- I lyset af, at der mangler viden både om behandlingernes effekt og sikkerhed, pålægger Folketinget regeringen at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der skal sikre forbud mod brugen af stophormoner og krydshormoner til børn under 18 år med kønsdysfori.
- Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop).
- Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og sundhedsloven. (Transparens i lægemiddellagre, salg og udlevering af lægemidler under særlige omstændigheder og transport af patienter fra udlandet til sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære krisesituationer).
- Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger, indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger og etablering af et nævn for sundhedsapps).