Stadfæstet Lovforslag

Om styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.

L 184 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 28. mar. 2025
  2. 1. behandling 11. apr. 2025
  3. 2. behandling 20. maj 2025
  4. 3. behandling 27. maj 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden. (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

Formålet med lovforslaget er primært at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale, herunder seksuelt materiale med børn. Lovforslaget indeholder tre elementer, som har baggrund i forslag fra Red Barnet. Det drejer sig for det første om en udvidelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så bestemmelserne også omfatter såkaldte poseringsbilleder og -videoer. For det andet drejer det sig om en udvidelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så fremstilling, udbredelse og besiddelse af computergenereret seksuelt materiale, herunder materiale som f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens, kan straffes efter bestemmelserne. For det tredje drejer det sig om en tydeliggørelse af, at deling af hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret sammenhæng kan straffes som en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse. Lovforslaget indeholder endvidere et element, som har baggrund i et forslag fra Digitalt Ansvar og Institut for Menneskerettigheder, og som indebærer, at straffelovens bestemmelse om identitetsmisbrug udvides, så bestemmelsen også kommer til at omfatte fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer. Det foreslås herudover at give politiet mulighed for at dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, for at styrke politiets muligheder for effektivt at kunne efterforske og identificere mistænkte gerningspersoner i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn. Endelig foreslås det at give mulighed for, at en del af de offerbidrag, der ifølge lov om Offerfonden skal betales af visse lovovertrædere, forlods via finansloven kan anvendes til tilskud til bl.a. drift og administration af landets offerrådgivninger. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet. Emnet for dette lovforslag er svært. Det er svært at tale om, og det er svært at forstå som en del af vores virkelighed. Men netop derfor er det også afgørende, at vi tager det alvorligt. For i dag, når vi behandler dette forslag, repræsenterer vi ikke kun os selv og vores partier; vi repræsenterer børnene. Børn skal have lov til at være børn. De har ret til en barndom fri for krænkelser, fri for overgreb og fri for at blive udnyttet af voksnes syge fantasier. Hvert eneste billede...
Peter Hummelgaard Minister
Mange tak for det, og tak til alle ordførerne for, synes jeg, nogle meget, meget stærke og meget, meget vigtige indlæg, der er blevet holdt i den debat her. På den baggrund tillader jeg mig også allerede nu at sige mange tak for den brede opbakning, der er til de her initiativer og det her lovforslag, for jeg er nemlig meget glad for det lovforslag, som vi førstebehandler i Folketinget her i dag. Lovforslaget vil jo, som mange har været inde på, nemlig styrke indsatsen mod seksuelt krænkende mat...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Rosa Lund (EL) Ordfører
Tak for det. Vi står jo her med et ret godt lovforslag, men når jeg alligevel føler mig kaldet til at tage ordet, er det, fordi vi ikke er kommet igennem med at få lovforslaget delt. Det, som det her lovforslag også indeholder, er nemlig, at politiet nu kan få lov til at lave AI-genereret overgrebsmateriale. Langt det meste af det her forslag er rigtig godt, altså virkelig godt; det vil vi meget gerne støtte i Enhedslisten. Noget af det er faktisk noget, vi længe har arbejdet for. Men så er der ...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret