Stadfæstet Lovforslag

Om øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

L 185 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 28. mar. 2025
  2. 1. behandling 11. apr. 2025
  3. 2. behandling 27. maj 2025
  4. 3. behandling 4. jun. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler. (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU, for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter ”ændringsdirektivet”) i dansk ret. Formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og modernisere den lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og samtidig indsætte relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, hvis anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle tjenesteydelser. Det overordnede formål med reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler (dvs., aftaler der indgås ved brug af fjernkommunikation og indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende) om finansielle tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Derudover indeholder ændringsdirektivet bl.a. regler om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade. Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmindre andet konkret fremgår af de enkelte bestemmelser i direktivet. Det indebærer, at medlemsstaterne alene på visse områder har valgfrihed i forbindelse med implementeringen. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til muligheden for at vedtage strengere bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen end dem, der er omhandlet i direktivet. Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær implementering, og de fleste af ændringsdirektivets muligheder for at fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er omhandlet i direktivet, udnyttes ikke. Bl.a. er muligheden for at indføre sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, imidlertid udnyttet. Det foreslås bl.a. at indføre nye bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade (fortrydelsesfunktion). Det foreslås tillige at indføre nye bestemmelser om fyldestgørende redegørelser vedrørende aftaler om finansielle tjenesteydelser. Endelig foreslås det med lovforslaget, at der indføres en ny bestemmelse om yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader, hvorefter erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning. Implementeringsfristen for ændringsdirektivet er den 19. december 2025. Regeringen ønsker derfor, at lovforslaget vedtages inden da, så man fra dansk side kan overholde de EU-retlige forpligtelser. Lovforslaget skal ifølge direktivet træde i kraft den 19. juni 2026. Det foreslås på den baggrund, at loven træder i kraft den 19. juni 2026.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet. Efterhånden som vores hverdag bliver mere og mere digital, træffes flere og flere af vores økonomiske beslutninger også online. Det gælder ikke mindst aftaler om finansielle tjenesteydelser som f.eks. lån og forsikringer, hvor mange i dag klikker sig igennem en aftale uden nogen sinde at møde en rådgiver ansigt til ansigt. Det stiller store krav til både gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Med dette lovforslag får vi en opdateret og tidssvarende ramme for, hvordan aftaler om ...
Peter Hummelgaard Minister
Tak for det, og tak for alle de indlæg, vi har hørt i salen her i dag. Det lovforslag, som flere jo har været inde på, og som vi behandler, har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og nærmere bestemt forbrugerbeskyttelsen, når danskerne køber finansielle tjenesteydelser på nettet eller over telefonen. Det kan f.eks. være, når man optager et lån online, tegner en forsikring via en app eller bliver kontaktet af en virksomhed med et tilbud om at investere. Lovforslaget handler om noget helt g...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret