Stadfæstet Lovforslag

Om spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger m.v.

L 183 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 27. mar. 2025
  2. 1. behandling 22. apr. 2025
  3. 2. behandling 27. maj 2025
  4. 2. behandling 27. maj 2025
  5. 3. behandling 3. jun. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand).

Forslaget gennemfører dele af regeringens klimatilpasningsplan 1 fra den 23. oktober 2023 gennem ændringer af miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og vandsektorloven. Med forslaget skal kommunerne planlægge, hvordan man vil håndtere terrænnært grundvand i spildevandsplanerne, og spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at håndtere terrænnært grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Indsatsen kan finansieres over taksterne for spildevand. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Thomas Monberg (S) Ordfører
Tak, formand. Kære formand, og kære kollegaer, på vegne af Socialdemokratiet vil jeg gerne kvittere for fremsættelsen af dette vigtige lovforslag. Lad mig starte et personligt sted: Jeg har selv prøvet at få oversvømmet min kælder. Det var en voldsom oplevelse, ikke bare, fordi det skabte store praktiske problemer, men også, fordi det satte sig i baghovedet på mig. Det var simpelt hen ikke en tryg oplevelse eller følelse bagefter. Derfor ved jeg sådan set godt, hvordan det føles, når vand pludse...
Magnus Heunicke Minister
Tak for det, formand. Lovforslaget her er jo nødvendigt, fordi vi står i en ny virkelighed med ekstreme og ekstremt langvarige regnskyl, voldsomme stormfloder og også et stigende grundvandsspejl. Klimaforandringerne er her allerede, og alle de analyser og rapporter, vi ser, viser, at klimaforandringerne vil stige og påvirke vores samfund mere i årene fremover, og derfor skal vi ruste os til det. Når vi har perioder med meget regn kombineret med stigende grundvand, giver det problemer med vand i ...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, kan vi gå til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret