Stadfæstet Lovforslag

Om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider.

L 186 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 28. mar. 2025
  2. 1. behandling 29. apr. 2025
  3. 2. behandling 27. maj 2025
  4. 3. behandling 11. jun. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de initiativer i regeringens udspil »Ungdom uden opioider« fra den 28. oktober 2024, der kræver lovændringer. Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider. Samtidig lægges der op til generelt at lovfæste strafniveauerne for besiddelse af en række euforiserende stoffer for at skabe større klarhed over niveauerne. For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel, hvis der sælges ulovlige euforiserende stoffer, herunder opioider, via sociale medier eller fra detailbutikker, herunder kiosker. For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for rettighedsfrakendelse ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik, så der kan ske rettighedsfrakendelse for både butiksindehavere og ansatte i videre omfang, end hvad der gælder for rettighedsfrakendelse efter straffeloven i almindelighed. I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der til rettighedsfrakendelsen skal kunne knyttes et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en eller flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves. Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til den pågældende kriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet. I oktober 2024 præsenterede regeringen udspillet »Ungdom uden opioider«, som har til formål at bekæmpe narkokriminalitet og brug af opioider, der de seneste år må siges at have gjort et indtog på ungdoms- og børneværelserne. Lovforslaget, vi skal behandle i dag, har til hensigt at lovfæste flere af de initiativer, der i oktober blev præsenteret i udspillet. Det glæder mig, at vi handler på den her vigtige sag, for det har været hjerteskærende igennem de sidste 3 år at se og høre o...
Peter Hummelgaard Minister
Tak for det. Tak til alle Folketingets partiers ordførere for, synes jeg, nogle meget, meget konstruktive og positive indlæg, i hvert fald for langt de flestes vedkommende. Flere har nævnt, at det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, jo handler om bekæmpelse af narkokriminalitet. Det handler om strengere straffe, markant strengere straffe. Opioidpiller har for længe været en blind vinkel i vores narkotikaregulering, og det gør vi op med med det her lovforslag. Vi har i USA set, hvordan en e...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret