Om ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v.
- Fremsat 10. apr. 2025
- 1. behandling 24. apr. 2025
- 2. behandling 27. maj 2025
- 2. behandling 27. maj 2025
- 3. behandling 4. jun. 2025
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer m.v.).
Resume
Med lovforslaget udvides persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen i udlændingeloven, og der vil fremover gælde en formodning for, at volden m.v. er årsag til samlivsophævelsen, når volden m.v. er godtgjort. Der vil også i sager om bevarelse af opholdstilladelse skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden. Herudover indebærer lovforslaget, at en opholdstilladelse som udgangspunkt skal nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere, regnet fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er bevaret på grund af vold m.v., eller i forbindelse med at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget indeholder videre en ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelse for udlændinge, der udsendes til udlandet af staten, og deres familiesammenførte eller medfølgende familie. Endvidere indeholder lovforslaget en kodificering af EU-Domstolens retspraksis vedrørende familiesammenføring af tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere, en række tekniske ændringer af udlændingeloven, herunder forenkling af § 9 h om gebyr, og en gennemførelse af nødvendige ændringer med henblik på, at Danmark kan tilslutte sig og implementere EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.