Stadfæstet Lovforslag

Om ændring af selvbudgetteringsordningen og indførelse af øtilskud til Fanø Kommune.

L 215 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 24. apr. 2025
  2. 1. behandling 13. maj 2025
  3. 2. behandling 4. jun. 2025
  4. 3. behandling 11. jun. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Ændring af selvbudgetteringsordningen og indførelse af øtilskud til Fanø Kommune).

Forslagets skal udmønte aftale mellem regeringen (S, V og M) og Kommunernes Landsforening (KL) af den 18. februar 2025 om ændring af selvbudgetteringsordningen. Formålet med forslaget er at videreføre en ændret selvbudgetteringsordning, der giver vækstkommunerne mulighed for at budgettere med egne skøn med fokus på kommunens egen udvikling og samtidig understøtter budgetsikkerhed for kommuner, der ønsker at budgettere med statsgarantien. Med forslaget kan kommunerne fortsat vælge mellem det statsgaranterede grundlag eller at selvbudgettere med egne skøn over udskrivningsgrundlag og folketal. Der indføres et sikkerhedsnet i form af en øvre ramme på 1,5 mia. kr. for de samlede merindtægter i selvbudgetteringsordningen. Det udgør samtidig den maksimale modregning for de samlede merindtægter ved selvbudgettering vedrørende et budgetår i kommunernes samlede bloktilskud. Herudover foreslås det med forslaget, at Fanø Kommune omfattes af den lovfastsatte ordning med tilskud til økommuner uden fast forbindelse fra og med tilskudsåret 2026. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025 med virkning fra og med tilskudsåret 2026.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Anne Paulin (S) Ordfører
Tak for det. L 215, som vi behandler nu i salen i dag, har til formål at sikre en større sikkerhed og stabilitet omkring de kommunale budgetter. Med lovforslaget ændres den nuværende selvbudgetteringsordning, så den i højere grad kommer til at opfylde sit oprindelige formål, nemlig som en mulighed for et mindretal af kommunerne – der, hvor man oplever en stor befolkningsudvikling. Baggrunden for lovforslaget er en situation, hvor næsten samtlige kommuner valgte at selvbudgettere sidste år, af fr...
Sophie Løhde Minister
Tak for det, formand, og lad mig starte med også at kvittere for de konstruktive bemærkninger og, må man sige, den meget, meget brede opbakning her i Folketinget til lovforslaget. Jeg tror næsten, at jeg godt tør foruddiskontere, at hvis ellers partiernes tilkendegivelser holder hele vejen igennem udvalgsbehandlingen, kan vi efterfølgende forvente at få en grøn tavle bag os fra de partier, der er til stede her i dag. Jeg medgiver, at det er kompliceret stof, som vi behandler i dag, men som jeg o...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret