Foretaget Forespørgsel

Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling.

F 7 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Anmeldt 18. dec. 2025
  2. Foretaget
Vis fuld titel

Mener regeringen, at børn i folkeskolen skal opleve velstandsstigningen i samfundet, og deraf, at udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling?

Anmeldelse
Fremme
Forhandling
Fortsættelse [afstemning]
Fremme af F 7: Om udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling. tirsdag den 6. januar 2026 · Møde 33
Fra referatet:

Hvis ingen gør indsigelse mod, at forespørgslerne stilles, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandling af F 7: Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling. tirsdag den 3. februar 2026 · Møde 47
Sigurd Agersnap (SF) Ordfører
Tak for ordet, formand, og tak til alle ordførerne og ministeren for at være her i dag til forespørgselsdebatten. I december måned havde vi et spændende samråd i Børne- og Undervisningsudvalget. Det handlede om dokumentaren »Skolens tabte børn«. Selv om samrådet helst skulle have handlet meget konkret om de anbefalinger, som gruppen bag dokumentaren har lavet, kom ministeren på et tidspunkt med en ret interessant overordnet betragtning om skolen. Jeg citerer: Vi har fået metro og bedre kræftbeha...
Mattias Tesfaye Minister
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Socialistisk Folkeparti for at tage initiativ til den her debat om folkeskolens økonomi. Folkeskolens økonomi er ofte til debat, både når vi i Folketinget drøfter folkeskoleloven, altså rammerne for og indholdet i folkeskolen, og også når kommunerne lægger deres budgetter om efteråret, og mon ikke også, at den en gang imellem er til diskussion hjemme omkring spisebordet, når forældrene snakker med deres børn om deres skoledag. Så har jeg i øvrigt også...
Fortsættelse [afstemning] af F 7: Om, hvorvidt udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling. torsdag den 5. februar 2026 · Møde 49
Fra referatet:

Forhandlingen blev afsluttet tirsdag den 3. februar 2026, og vi går nu til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag. Vi stemmer først om forslag til vedtagelse nr. V 21 af Sara Emil Baaring (S), Anni Matthiesen (V), Rasmus Lund-Nielsen (M) og Lise Bertelsen (KF). Afstemningen starter. Afstemningen slutter. For stemte 61 (S, V, M og KF), imod stemte 45 (DD, SF, LA, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 21 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 20 af Sigurd Agersnap (SF), Mai Villadsen (EL), Lotte Rod (RV) og Helene Brydensholt (ALT) og forslag til vedtagelse nr. V 22 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Helena Artmann Andresen (LA) og Alex Ahrendtsen (DF) bortfaldet. Forespørgslen er hermed afsluttet.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret