Stadfæstet Lovforslag

Om tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger.

L 108 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 12. apr. 2023
  2. 1. behandling 28. apr. 2023
  3. 2. behandling 30. maj 2023
  4. 3. behandling 1. jun. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger).

Lovforslaget udmønter en del af aftalen om inflationshjælp, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 10. februar 2023. Det foreslås at prioritere 350 mio. kr. i 2023 fra Landsbyggefonden til ekstraordinære huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med akutte problemer, som har et særligt behov for supplerende, midlertidig huslejehjælp. Det foreslås samtidig, at almenlejelovens regler om huslejefastsættelse ændres, så udlejer umiddelbart efter at have modtaget tilsagn om tilskud får mulighed for og pligt til at nedsætte huslejen tilsvarende for lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører, så snart tilskuddet modtages. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Thomas Monberg (S) Ordfører
Det er lidt af en debat at komme efter her min anden gang på talerstolen, må man sige. Jeg vil gerne indlede med at nævne et tal, og det er 7,7 pct. Det er så meget, forbrugerpriserne steg i 2022. Det er en konsekvens af den tårnhøje inflation, der har raseret igennem hele Europa. Inflation rammer utrolig skævt og giver utrolig mange følger for de hårdest ramte familier i vores samfund. Det tror jeg at vi er mange der er enige om. Heldigvis deler mange partier herinde min, Socialdemokratiets og ...
Pernille Rosenkrantz-Theil Minister
Goddag, hr. formand. Tak for ordet, tak for debatten i dag, og tak for modtagelsen af lovforslaget. Det her er jo en del af en større pakke, hvor der i øvrigt er sat 2,4 mia. kr. af. Det kommer næsten til at lyde, som om det eneste sted, der bliver taget penge fra i forhold til at give inflationshjælp, er Landsbyggefonden. Sådan er det ikke. Det ved folk i salen godt, men det er ikke sikkert, at alle, der følger med, ved det. Det her er en del af en større pakke omkring inflationshjælp, hvor der...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret