Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

738 resultater for emneord "Videregående uddannelser"

Om hvad forskellen i beskæftigelse, løn og ledighed er blandt personer, der falder fra en videregående uddannelse, og som 1) gennemfører en anden videregående uddannelse, 2) ikke gennemfører en anden videregående uddannelse eller 3) slet ikke gennemfører en anden erhvervskompetencegivende uddannelse

Ministersvar

redegøre for, hvad forskellen i beskæftigelse, løn og ledighed er blandt personer, der falder fra en videregående uddannelse, og som efterfølgende enten 1) gennemfører en anden videregående uddannelse (studieskift), 2) ikke gennemfører en anden videregående

Om hvad provenu og beskæftigelseseffekt vil være i 2026, 2030, 2035 og varigt af at indføre SU til normeret tid + hhv. 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder udover normeret studietid for studerende på de videregående uddannelser, som er startet på deres videregående uddannelse inden for to år efter afsluttet ungdomsuddannelse

Besvaret Spørgsmål

måneder udover normeret studietid for studerende på de videregående uddannelser, som er startet på deres videregående uddannelse inden for to år efter afsluttet ungdomsuddannelse

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love. (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.).

Sag · L 183

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Målet med det nye bevillingssystem er bl.a. at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus

Folketinget konstaterer, at indsatsen fra partierne bag globaliseringsaftalen for at nå målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015, virker. Andelen, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse i 2009, er steget til godt 49 pct., hvilket er historisk højt. Samtidig kommer unge på de videregående uddannelser hurtigere i gang med deres uddannelse og har kortere uddannelsespause. I forhold til professionshøjskolernes økonomiske situation konstateres det, at optaget på de videregående uddannelser i 2010 har været det største optag nogensinde. Samlet set stiger professionshøjskolernes bevillinger fra 2010 til 2011. Taxameterbevillingerne til professionshøjskolerne forventes således at være næsten 90 mio. kr. højere i 2011, end de var i 2010. Dermed er de økonomiske betingelser for, at professionshøjskolerne fortsat leverer uddannelser af høj kvalitet, der lever op til arbejdsmarkedets behov, til stede.

Sag · V 41

Om oplysning om velstands-, provenu- og beskæftigelseseffekterne af regeringens politiske aftaler og forlig om SU, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fra indeværende regeringsperiode

Ministersvar

ministeren oplyse velstands-, provenu- og beskæftigelseseffekterne af regeringens politiske aftaler og forlig om SU, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fra indeværende regeringsperiode? I svaret bedes ministeren opgøre de samlede og enkeltvise effekter af de politiske aftaler

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved videregående uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og afskæring af godtgørelse efter en kilometersats i perioder med fjernundervisning m.v.).

Sag · L 187

Befordringsordningerne for studerende ved de videregående uddannelser udvides fra alene at omfatte uddannelsessøgende, der har ret til SU, til at omfatte alle studerende, der er indskrevet på videregående uddannelser, der berettiger til SU. Udenlandske studerende

Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer).

Sag · L 107

eller sammenlægges med en anden sygepleje- og radiografskole eller lade sig inddrage i et Center for Videregående Uddannelse (CVU). Hovedstadens Sygehusfællesskabs driftsansvar for sygeplejerskeuddannelsen på Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole overgår til et CVU. De amtslige centre

Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede til videregående uddannelse, herunder at være alment dannende. Færre studenter begynder imidlertid på en videregående uddannelse kort efter deres studentereksamen. Folketinget ønsker at fastholde gymnasiets formål og ønsker derfor, at uddannelserne skal være præget af et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til at kunne studere på en videregående uddannelse. I forlængelse af det støtter Folketinget, at vi ser på at skærpe adgangskravene til gymnasiet. Folketinget ønsker, at der er attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer i hele landet og støtter derfor op om regeringens ambitioner om at understøtte campusdannelser og indrette økonomien på ungdomsuddannelserne således, at det understøtter attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer uden for de større byer.

Sag · V 16

Om hvad den økonomiske virkning af sektordimensioneringen i universitetsreformen fra 2023 skønnes at være, hvis der indregnes et fald i andelen, der får en videregående uddannelse, som følge af sektordimensionering

Besvaret Spørgsmål

universitetsreformen fra 2023 skønnes at være, hvis der indregnes et fald i andelen, der får en videregående uddannelse, som følge af sektordimensionering jf. analyserne »Uddannelsesfremskrivning 2025 på mellemgrupper« og »Uddannelsesreform 2023« fra DREAM, november

Viser 1-20 af 738 resultater