Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
802 resultater for emneord "domstole"
Hvad vil regeringen gøre for at hjælpe domstolene med at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, som efter domstolsreformen er steget voldsomt, og som ikke uden videre kan afhjælpes uden nye initiativer såsom tekniske hjælpemidler og flere ansatte, idet bunkerne ved domstolene er vokset med 50 procent og kun forventes at vokse yderligere?
…Vedtaget 28-05-09 ....... FF 8255 Fuld tekst: V 87: - »Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De lange sagsbehandlingstider…
Folketinget konstaterer, at domstolene i dag ekspederer flere sager end før domstolsreformen. Imidlertid har der været en stigende sagstilgang. Sammen med den sagspukkel, der opstod i reformens første år, har det betydet en ophobning af sager ved domstolene. Folketinget noterer sig derfor med tilfredshed, at domstolene ud over den 3-årige tilførsel på i alt 88 mio. kr., som er indeholdt på finansloven for 2009, nu tilføres yderligere en merbevilling på 110 mio. kr. i 2009 til bl.a. administrative medarbejdere, som kan sikre en hurtigere sagsbehandling og frigøre dommere og øvrige jurister til det egentlige retsarbejde. Folketinget noterer sig ligeledes, at justitsministeren til efteråret vil tage initiativ til indgåelse af en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi.
Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at det fremover bliver det uafhængige Dommerudnævnelsesråd, der udpeger danske dommere til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, sådan som International Commission of Jurists har opfordret til, og vil ministeren bekræfte, at vi i Danmark selv fuldt ud bestemmer, hvilken procedure der skal følges ved udpegning af danske dommere til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, og vil ministeren tillige bekræfte, at ganske de samme hensyn til demokratiet og magtens tredeling, som gjorde sig gældende, da udnævnelsen af danske dommere blev henlagt til det uafhængige Dommerudnævnelsesråd ved domstolsreformen i 1998, også gør sig gældende, når det drejer sig om udnævnelsen af danske dommere til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen?
På hvilken måde har statsministeren siden sine kritiske meldinger om EF-Domstolens virke (bl.a. i Berlingske Tidende den 12. januar 2006, herunder at han »har et kritisk øje til EF-Domstolen«) forsøgt at afpolitisere EF-Domstolen?
Mener ministeren fortsat, at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen« ved at undlade at efterleve menneskerettighedsafgørelser for at genvinde kontrollen med dansk udlændingelovgivning, sådan som han beskriver i sin bog »Ingen over Domstolen«?
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN om det forslag til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som Domstolen fremlagde den 26. marts 2018
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.).
…Lovforslaget har til formål at skabe stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid, mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse. Forslaget indeholder blandt…
I lyset af Den Internationale Domstols udtalelse af 19. juli 2024 om Israels ulovlige tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder og dertilhørende juridiske forpligtelser for tredjelande, hvilke konkrete initiativer har regeringen taget og agter at tage for at leve op til domstolens udtalelse?
Begæring fremsat af Domstolen i henhold til artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på en ændring af protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol
Vil ministeren i forlængelse af 1. behandlingen, hvor de forskellige led af straffesagskæden blev debatteret, og hvor ministeren udtalte, at »domstolenes økonomi kommer vi også til at forholde os til«, oplyse, om det indebærer, at ministeren vil indkalde Folketingets partier til politiske forhandlinger om domstolenes økonomi for 2023 og frem med henblik på at indgå en politisk aftale forud for de efterfølgende finanslovsforhandlinger, på samme måde som Folketingets partier indgår i forhandlinger om flerårsaftaler for henholdsvis politiets og anklagemyndighedens økonomi samt kriminalforsorgens økonomi?
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland. (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27).
…Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om domstolenes økonomi. Aftaleparterne blev i den forbindelse enige om at iværksætte en række initiativer vedrørende domstolene i Grønland…
Vil regeringen redegøre for rækkevidden af EF-Domstolens miljødom (c-176/03) og regeringens holdning til denne samt hvad regeringen har tænkt sig at gøre i den forbindelse?
…beslutninger i befolkningerne eller blandt de folkevalgte og ikke er et produkt af domme afsagt af EF-Domstolen.« V 50: »EF-Domstolen ophævede i september 2005 Rådets rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Folketinget tager…
Hvad er ministerens holdning til, at den israelske regering efter internationale ngo’ers vurdering ikke efterlever de krav om foreløbige foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har pålagt den tilbage i januar, og som Israel skulle rapportere tilbage om efter en måned, og hvad er ministerens overvejelser med hensyn til den danske regerings position samt dens muligheder og ansvar for at handle for at sikre, at Israel efterlever domstolens krav?
Folketinget fordømmer Hamas´ terrorangreb i Israel 7. oktober 2023 og opfordrer til frigivelse af alle gidsler uden forbehold. Folketinget udtrykker dyb bekymring for den humanitære krise i Gaza og den fortsatte krigsførelse. Folketinget udtrykker dyb bekymring over, at størstedelen af befolkningen i Gaza er fordrevne og ifølge internationale humanitære organisationer kæmper med sygdom og ekstrem sult. Folketinget anerkender Den Internationale Domstol i Haags kendelse 26. januar 2024 om, at det er plausibelt, at Israel begår eller har begået folkedrab i Gaza. Folketinget opfordrer regeringen til entydigt at bakke op om Den Internationale Domstol og gøre alt, hvad den kan, for at Israel og Hamas øjeblikkelig lever op til de foranstaltninger, som domstolen pålægger dem. Regeringen opfordres derfor til at arbejde for en øjeblikkelig og varig våbenhvile og styrke indsatsen for det nødvendige politiske spor, der skal føre til en fredsproces frem mod en retfærdig og varig løsning gennem en tostatsløsning.
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN om det forslag til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som Domstolen fremlagde den 30. november 2022
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage, efter at EF-Domstolen har afgjort, at bopælspligten på landbrugsejendomme strider mod EU-retten?
…fornødne skridt til at sikre, at bopælspligten fortsat kan opretholdes i Danmark.« V 60: »Folketinget tager EF-Domstolens afgørelse i den såkaldte Festersensag til efterretning. Folketinget beklager den affolkning, som domstolskendelsen kan medføre i landdistriktsområdeme…
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er gået halvandet år fra, at Vestre Landsret den 24. maj 2004 besluttede, at en sag vedrørende bopælspligt på landejendomme skule afprøves ved EF-domstolen, indtil Direktoratet for Fødevareerhverv sendte sagen til EF-domstolen den 10. oktober 2005, og samtidig redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at dansk landbrugsjord ikke opkøbes af kapitalstærke udlændinge, mens sagen om bopælspligt på landejendomme kører ved EF-domstolen?
Vil ministeren oplyse, om EF-Domstolens afgørelse i C-176/03, hvor domstolen skaber hjemmel til, at der inden for det indre marked kan ske en harmonisering af straffelovene, giver anledning til nogle overvejelser i forhold til det danske retsforbehold?
Er ministeren enig i, at EF-Domstolens bemærkning i sagen C159/90, præmis 32, om, at domstolen skal beskytte grundrettighederne, »således som de navnlig fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, må være udtryk for, at domstolen ex officio påser overholdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
Viser 1-20 af 802 resultater