Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
32 resultater for emneord "tilbagetrækningsreform"
Overvejer regeringen at annullere de påtænkte ændringer i tilbagetrækningsreformen, til vi er ovre den økonomiske krise?
Vil antallet af personer, der i dag har ret til efterlønsordningen, og som enten får forringet eller fjernet deres efterløn eller ender på dagpenge, indgå i regeringens overvejelser om en gennemførelse af tilbagetrækningsreformen?
Vil det indgå i regeringens overvejelser i forbindelse med en gennemførelse af tilbagetrækningsreformen, at der vil være stor forskel på det samlede beløb, der skal tilbagebetales, ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag fra 1998 og ved tilbagebetaling af fuldt bidrag?
Anerkender ministeren, at mange mennesker har betalt til efterlønnen over a-kasse-kontingentet, inden efterlønsbidraget blev indført i 1998, og vil ministeren sikre, at disse mennesker også vil få denne del af bidraget udbetalt, hvis tilbagetrækningsreformen gennemføres?
Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen?
Hvad er konsekvenserne for regeringsgrundlaget, hvis de optimistiske forventninger til besparelser ved tilbagetrækningsreformen ikke holder?
Når ministeren tidligere har været modstander af tilbagetrækningsreformen, hvilke reformer ville ministeren så have gennemført i stedet for, som kunne have haft en lignende effekt på arbejdsudbuddet?
Er ministeren enig i, at tilbagetrækningsreformen har været gavnlig for dansk økonomi?
Mener statsministeren, at aftalen om en tilbagetrækningsreform vil styrke »fedtlaget« eller »muskelmassen« i dansk økonomi?
Med henvisning til statsministerens svar i spørgetiden den 6. februar 2013 er det da korrekt forstået, at statsministeren ville foretrække at kunne gennemføre planen »Fair Løsning«, herunder at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere, i stedet for at gennemføre tilbagetrækningsreformen?
Med henvisning til statsministerens svar i spørgetiden onsdag den 6. februar 2013, er det da statsministerens opfattelse, at hvis det var lykkedes via en trepartsaftale at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen, da ville dette have givet mindst den samme effekt på arbejdsudbudet, som tilbagetrækningsreformen forventes at give?
Hvad er ministerens holdning til, at man ved at indføre karensdage for kommunalt ansatte i Vesthimmerlands Kommune endnu engang rammer almindelige lønmodtagere, som i forvejen er blevet ramt ved udsigten til kortere dagpengeperiode, dårligere efterløn, færre børnepenge og dårligere mulighed for efteruddannelse som følge af regeringens genopretningspakke og tilbagetrækningsreform?
Agter ministeren at foretage ændringer af seniorjobloven i forbindelse med de annoncerede efterlønsforhandlinger på baggrund af regeringens udkast til ny tilbagetrækningsreform?
Vil ministeren i forlængelse af ministerens kasseeftersyn af de statslige finanser oplyse, hvor mange der efter ministerens skøn i 2012 vil have tilbagebetaling af deres efterlønsbidrag, og om det svarer til antallet i de første antagelser i forbindelse med tilbagetrækningsreformen?
Vil ministeren i forlængelse af ministerens udtalelse til Ritzau den 27. oktober 2011 om et større underskud på statens finanser på den baggrund udsætte igangsættelsen af tilbagetrækningsreformen, som jo betyder et større underskud på finansloven for 2012?
Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige økonomiske udfordringer, bl.a. fordi befolkningsudviklingen presser arbejdsudbuddet, fordi væksten er for lav, og fordi vores konkurrenceevne ikke er god nok. Løsningen på Danmarks økonomiske udfordringer er reformer og mådehold, ikke skatte- og afgiftsstigninger. Derfor skal den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres uændret. Nye skatte- og afgiftsstigninger vil presse erhvervslivet, udflytte arbejdspladser, forringe konkurrenceevnen og skabe utryghed for danske familier. Ødelæggende gældskriser som dem, der har ramt andre lande, skal undgås i Danmark. Det sikrer vi kun ved at føre en ansvarlig økonomisk politik samt sikre tillid til den demokratiske beslutningsproces. Hvis politikerne lover ufinansierede tiltag for siden at løbe fra dem, så skabes der en tillidskløft mellem befolkningen og lovgiverne. Sådanne tillidskriser har været ødelæggende for den politiske beslutningskraft i mange lande og vil føre til politikerlede og handlingslammelse. Det skal vi undgå i Danmark.
Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.).
…arbejdskraft. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslagene om tilbagetrækningsreformen, der blev fremsat samtidig af beskæftigelsesministeren. Loven er en del af udmøntningen af aftalen om senere tilbagetrækning…
Vil en gennemførelse af en tilbagetrækningsreform, hvor efterlønnen afskaffes, ikke påføre kommuner med mange udsatte borgere yderligere økonomiske problemer, når de fremover skal være med til at finansiere førtidspension til forskel fra i dag, hvor de ikke deltager i finansieringen af efterlønnen?
Når der i regeringsprogrammet står, at udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler, herunder tilbagetrækningsreformen, betyder det så, at ministeren kan acceptere nulvækst i kommunerne, eller ønsker ministeren at tilføre kommunerne yderligere midler i 2012, ud over hvad der er aftalt med økonomiaftalen fra juni måned i år?
Viser 1-20 af 32 resultater