Om forhøjelse af mediecheck.
- Fremsat 26. mar. 2025
- 1. behandling 10. apr. 2025
- 2. behandling 22. maj 2025
- 3. behandling 27. maj 2025
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af mediecheck).
Resume
Lovforslaget forhøjer mediechecken permanent fra 2026 med 400 kr. fra de nuværende 1.085 kr. (2025-niveau) og indebærer tillige, at der i august 2025 udbetales en forhøjelse med halvårsvirkning på 200 kr. til de pensionister, som i januar har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstidspunktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne vedrørende mediecheck i øvrigt. Udbetalingen af den halvårlige forhøjelse i 2025 og den helårlige forhøjelse fra 2026 følger dermed de gældende regler for udbetaling af mediecheck. Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.