Om mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen m.v.
- Fremsat 9. feb. 2023
- 1. behandling 22. feb. 2023
- 2. behandling 21. mar. 2023
- 3. behandling 13. apr. 2023
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen m.v.).
Resume
Med lovforslaget foreslås det, at Københavns Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen bliver en særskilt kommunal institution i kommunen. Desuden giver forslaget bl.a. mulighed for, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin (gymnasiedelen). Lovforslaget er med enkelte tekniske justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 27 (folketingsåret 2022-23, 1. samling). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2023.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.