Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

18 resultater for emneord "skat"

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige økonomiske udfordringer, bl.a. fordi befolkningsudviklingen presser arbejdsudbuddet, fordi væksten er for lav, og fordi vores konkurrenceevne ikke er god nok. Løsningen på Danmarks økonomiske udfordringer er reformer og mådehold, ikke skatte- og afgiftsstigninger. Derfor skal den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres uændret. Nye skatte- og afgiftsstigninger vil presse erhvervslivet, udflytte arbejdspladser, forringe konkurrenceevnen og skabe utryghed for danske familier. Ødelæggende gældskriser som dem, der har ramt andre lande, skal undgås i Danmark. Det sikrer vi kun ved at føre en ansvarlig økonomisk politik samt sikre tillid til den demokratiske beslutningsproces. Hvis politikerne lover ufinansierede tiltag for siden at løbe fra dem, så skabes der en tillidskløft mellem befolkningen og lovgiverne. Sådanne tillidskriser har været ødelæggende for den politiske beslutningskraft i mange lande og vil føre til politikerlede og handlingslammelse. Det skal vi undgå i Danmark.

Sag · V 1

Folketinget ønsker et EU, der i højere grad respekterer nærhedsprincippet og fokuserer på grænseoverskridende problemer. Folketinget glæder sig over stigningen i det økonomiske råderum, som bør komme danskerne til gode i form af bedre velfærdsydelser og lavere skatter og afgifter, som kan styrke samfundets sammenhængskraft og skabe mere vækst og fremgang. Folketinget opfordrer regeringen til at reducere offentligt bureaukrati og tilbagerulle den store stigning i antallet af akademikere i staten siden 2019. Folketinget understreger vigtigheden af igen at føre en stram udlændingepolitik med flere hjemsendelser, hvor man ikke bukker under for mellemøstlig herskermentalitet, som vi så det med koranloven. Folketinget ser med bekymring på det værdimæssige skred i abortloven og organdonation, hvor der brydes med sunde borgerlige principper. Folketinget opfordrer regeringen til et øget fokus på et Danmark i balance, bedre forhold for danske familier og en styrket indsats for et grønnere Danmark, både til lands og til vands.

Sag · V 83

Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark. Økonomien er stærk, og beskæftigelsen slår rekorder. Derfor har det været muligt at investere betydeligt i bedre velfærd, den grønne omstilling, forsvaret samt at sænke skatten. Det er afgørende, at dansk økonomi forbliver sund, samt at vi i den kommende tid forbedrer vilkårene for iværksættere og styrker sundhedsvæsenet. Regeringen har sammen med partier i Folketinget leveret på ambitionen om frisættelse af den offentlige sektor. Det gælder folkeskolen, hvor der nu kommer mere lokal frihed og højere kvalitet. Det gælder ældreområdet, hvor kvalitet og mere selvbestemmelse sættes i højsædet. Og så har et bredt flertal aftalt et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Folketinget konstaterer, at Danmark går forrest i den grønne omstilling, og bemærker, at Danmark med sikkerhed når det ambitiøse 2025-klimamål. Politik gør en forskel.

Sag · V 82

Folketinget tager ministrenes redegørelse til efterretning. Folketinget anerkender, at der er iværksat en række tiltag for at bremse bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminaliteten, herunder: - En stærk intensiveret politiindsats med massiv polititilstedeværelse, omfattende visitationer af personer og biler, systematiske ransagninger efter ulovlige våben og intensiv og målrettet efterforskning mod bandemedlemmerne. - Forligspartiernes finanslovaftale om bl.a. meroptag på Politiskolen og etablering af særlige bandeenheder. - Regeringens bandepakke med markante strafskærpelser på bl.a. våbenområdet, udvidet mulighed for at udvise bandemedlmmer, intensiveret samarbejde med SKAT (»Al Capone-modellen«) og oprettelse af særlige banderåd. Folketinget noterer sig, at justitsministeren har anmodet rigsadvokaten og rigspolitichefen om en redegørelse vedrørende spørgsmålet om opløsning af visse bande- og rockergrupper. Folketinget opfordrer til, at regeringen fastholder den intensiverede indsats for at sætte en stopper for bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminalitet, herunder ved at styrke indsatsen for at bryde fødekæden til banderne.

Sag · V 89

Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad blander sig i reglerne om arbejdsmarkeds-og velfærdsydelser, og at denne indblanding fremmer social dumping og på sigt kan medfører underminering af den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget konstaterer, at reglerne om fri bevægelighed forhindrer os i at sikre, at borgere fra andre EU-lande arbejder her i landet på normale danske løn- og ansættelsesvilkår. Folketinget konstaterer, at udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, hvis de arbejder på lige vilkår, og at de, hvis de betaler skat her i landet, også skal have ret til velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Folketinget konstaterer, at skiftende danske regeringer har lovet, at EU-medlemskabet ikke ville få negative konsekvenser for den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at det danske Folketing selv bestemmer over reg- lerne for velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken, evt. i form at en dansk undtagelse fra EU's regler.

Sag · V 24

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love. (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.).

Sag · L 119

…status. Der er tale om en række tekniske forslag, der bl.a. indebærer justeringer, tilpasninger og præciseringer i skatte- og afgiftslovgivningen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset…

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og på visse småøer, forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiftsloven for nulemissionskøretøjer og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Sag · L 93

…dels af "Aftale om kommunernes økonomi for 2024", indgået af regeringen og KL, at skatterne under et skal holdes i ro. Med lovforslaget foreslås derfor en nedsættelse af den statslige bundskat i 2024 og følgende…